Tine Rasmussen er nummer et

En række flotte resultater på det seneste har betydet, at badmintonspilleren Tine Rasmussen er klatret op på førstepladsen på kvindernes verdensrangliste

Det er sjovest på toppen. Her er Tine Rasmussen i øjeblikket. Så der er ingen grund til at se så ked ud af det. (Foto: Thomas Wilmann)
Det er sjovest på toppen. Her er Tine Rasmussen i øjeblikket. Så der er ingen grund til at se så ked ud af det. (Foto: Thomas Wilmann)

Det var uhyggeligt tæt, og i sidste ende var det blot sølle tre point, der gjorde forskellen. Heldigvis for den danske badmintonspiller Tine Rasmussen gik marginalerne hendes vej, og hun er nu rangeret som nummer et på verdensranglisten i badminton med en netrullers afstand til kineseren Zhou Mi.

Det er Rasmussens gode resultater det seneste år, der har banet vej til førstepladsen. I de to seneste Super Serie-turneringer, Denmark Open og French Open, blev det således begge gange til semifinaleplaceringer, og i alt har Rasmussen samlet 69.483 point mod Zhou Mis 69.480.

Hos mændene er der tre danskere i top 10. Det er Kenneth Jonassen, Peter Gade og Joachim Persson, der i samme rækkefølge ligger nummer seks, syv og otte på ranglisten.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere