OL-bronzevinderne Joachim Fischer og Christinna Pedersen er videre til finalen ved Super Series Premier-turneringen China Open.
Lørdag trak de kinesiske modstandere Nan Zhang og Yunlei Zhao sig fra semifinalen uden kamp. Dermed fik danskerne en såkaldt walkover.
Se også: Danske OL-bronzevindere uddeler store klø i KinaDe førsteseedede kinesere havde vundet otte indbyrdes opgør, mens danskerne havde sejret seks gange, så der var ellers lagt op til en jævnbyrdig affære. Men den blev ikke til noget i denne omgang.
I søndagens finale skal det danske par op imod de andenseedede indonesere Tontowi Ahmad og Liliyana Natsir.
Se også: Danske favoritter ude i første rundeTidligere lørdag slog indoneserne det useedede sydkoreanske par Ki Jung Kim og So Young Kim med 21-9, 21-11. Indoneserne fik knapt en halv times kamptræning i benene inden finalen.
I de tre seneste indbyrdes opgør har danskerne vundet over indoneserne - to af opgørene tidligere i år og et en enkelt sejr i 2012 (ved OL i London).
Se også: Flot comeback af damedouble mod tvillingerTilbage i 2011 tabte Joachim Fischer og Christinna Pedersen til indoneserne ved VM i London. Det er danskernes eneste nederlag mod asiaterne.
Fjerdeseedede Joachim Fischer og Christinna Pedersen er det eneste danske islæt i søndagens finaler.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.