TV: Halløj! Det er verdensklasse

Mathias Boe og Carsten Mogensens modstander hev pludselig ren verdensklasse op af tasken i Copenhagen Masters

Malayerne Mohd Zakry Abdul Latif og Mohd Fairuzizuan er ikke noget videre hit i toppen af international badminton.

De frister en tilværelse som nummer 18 på verdensranglisten og agerede til tider slagtekvæg i dagens Masters-semifinale mod Mathias Boe og Carsten Mogensen.

Danskerne, der er nummer tre på samme liste, vandt 21-13, 21-19.

Men undervejs viste den malaysiske herredouble alligevel lidt magi.

Se også: Dansk mixeddouble er klar til Masters-finale

Som tv-klippet herover viser, formåede Fairuzizuan lige at hive et klasseslag op i en ellers presset situation.

Danskerne stormede igennem 1. sæt og vandt det på Mogensens smash ved første sætbold.

En elendig start på 2. sæt fra danskernes side var ved at koste dyrt. Nede 4-11 måtte landstræner Lars Uhre ved sideskiftet have fat i de tidligere All England-mestre. Og det hjalp.

Se Rytter/Kolding spille sig i finalen

Se Rytter/Kolding spille sig i Masters-finale

4-11 blev vendt til 14-14 i et forrygende comeback.

- Vi fik det at vide, som vi vidste i forvejen. De servede langt til os hele tiden, og det troede vi ikke, at de ville blive ved med, men det gjorde de, siger Carsten Mogensen til Ritzaus Bureau.

- Vi fik koncentrationen tilbage efter pausen og hankede op i os selv. Og så var det et spørgsmål om at hæve vores niveau et par procent, så vi kunne vinde, siger han.

Den anden semifinale står mellem Mads Conrad-Petersen/Mads Pieler Kolding og det sammensatte par Vladimir Ivanov/Markis Kido fra Rusland og Indonesien.

0 kommentarer
Vis kommentarer