Danske favoritter knækkede japanerne

Både Jan Ø. Jørgensen og Mathias Boe/Carsten Mogensen er klar til kvartfinalerne i Seoul

Jan Ø. Jørgensen har fået en fin start på året i Seoul. (Foto: AP)
Jan Ø. Jørgensen har fået en fin start på året i Seoul. (Foto: AP)
Følg Badminton

Mens mixeddoublen Anders Kristiansen/Julie Houmann måtte lade livet, gik det anderledes godt for både Jan Ø. Jørgensen og Mathias Boe/Carsten Mogensen torsdag ved Korea Open i Seoul.

Den topseedede herredouble måtte dog ud i tre sæt, før japanske Hirokatsu Hashimoto/Japan Noriyasu Hirata var overvundet med 21-12, 17-21, 21-15.

Nu venter verdensranglistens nummer 16, Goh og Lim fra Malaysia, som de aldrig tidligere er rendt ind i. Det burde dog resultere i dansk sejr.

Verdens tredjebedste herresingle, Jan Ø. Jørgensen, er som ventet også klar til fredagens kvartfinaler efter sejr over en anden japaner, Kazumasa Sakai. Jan Ø. vandt det tætte opgør 21-19, 21-18 og havde sine problemer undervejs. I 1. sæt var han nede 15-18, inden han tog fem point i træk og kort efter sættet.

2. sæt var med danskeren ovenpå fra start, men Sakai hentede sin modstander ved 11-11 og igen fra 16-18 til 18-18. Men igen viste den efterhånden rutinerede dansker, at han kan holde hovedet koldt i afgørende situationer ved at vinde kampens sidste tre bolde.



Carsten Mogensen og Mathias Boe er topseedet i Seoul. (Foto: AP)
Carsten Mogensen og Mathias Boe er topseedet i Seoul. (Foto: AP)


Desværre blev 2. runde endestationen fra Anders Kristiansen/Julie Houmann, der tabte overraskende klart til Thailands næstbedste par, Maneepong Jongjit/Sapsiree Taerattanacha med 21-11, 21-17. Det thailandske par er bare nummer 58 i verden, mens danskerne er kravlet op som nummer 18.

Programmet for fredag er i skrivende stund ikke fastlagt. Det er dog sikkert, at Jan Ø. Jørgensen møder endnu en japaner, Kenichi Tago, som han senest mødte i finalen i Paris i efteråret. De to har mødt hinanden 10 gange. Den står 5-5, men Jan Ø. har vundet sine fem sejre i de seneste seks opgør.

Mere fra Ekstra Bladet+

Vi kan ikke have en rigspolitichef, der lyver

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

LIGE NU