TV: Danske stjerner bryder forbandelse

Forbandelsen brudt! Irriterende kinesisk par endelig overvundet af Danmarks bedste herredouble i India Open-finalen

For første gang nogensinde lykkedes det søndag eftermiddag en dansk konstallation at nå helt til tops i Super Serie-turneringen India Open.

Mathias Boe og Carsten Mogensen vandt finalen i herredouble med 17-21, 21-15, 21-15 over kinesiske Qiu Zihan og Liu Xialong.

Og de altid afbalancerede danskere gav efter, da sejren var i hus efter tre matchbolde. De omfavnede hinanden, smed ketsjerne ud til de begejstrede tilskuere og fandt de store smil frem.

Wauw! Se den vilde duel i dansk triumf

Det skyldtes dels, at de havde vundet turneringen, men også at det endelig lykkedes at besejre kineserne.

Det er første gang i fem forsøg efter fire nederlag - heraf tre sidste år.

I 1. sæt halsede danskerne efter hele vejen til 15-15. Men de havde kun lige fået kontakt, før Qiu og Liu trak fra igen med fire point i træk, og så var sættet reelt afgjort.

Se også: Jan Ø. tæt på at nappe verdensstjerne

Det lykkedes herefter for dem at bevare roen og mande sig op. Adskillige dueller blev spillet klogt, mens kineserne lavede mange lette fejl. Da Boe og Mogensen scorede tre point fra 11-11 til 14-11 og igen 14-12 til 17-12, virkede kineserne klar over, at der skulle et afgørende sæt til.

Her fortsatte tendensen. Danskerne fik sat spillet godt op, og Liu og Qiu smed bolde ud af banen og i nettet, og pludselig var der syv danske matchbolde. Og på den tredje kom sejren i hus.

0 kommentarer
Vis kommentarer