Dansk dominans: Axelsen og Jan Ø. mødes i semifinalen

Den ene semifinale i herresingle ved EM i badminton bliver et rent dansk anliggende. Vittinghus er ude.

Viktor Axelsen møder Jan Ø. Jørgensen i EM-semifinalen. (Arkivfoto: Anders Brohus)
Viktor Axelsen møder Jan Ø. Jørgensen i EM-semifinalen. (Arkivfoto: Anders Brohus)

Danmark får mindst to medaljer i herresingle ved EM i badminton, og den ene bliver enten af guld eller sølv.

Det står klart efter fredagens kvartfinaler, hvor to af de tre danske spillere gik videre.

Se også: Uventet besvær for Viktor Axelsen i EM-åbner

For Hans Kristian Vittinghus er turneringen imidlertid slut, efter at han tabte til den femteseedede englænder Rajiv Ouseph i tre sæt.

Jan Ø. Jørgensen var også ude i tre sæt, men han leverede varen, da det gjaldt og vandt tredje sæt.

Jørgensen skal i sin semifinale møde landsmanden Viktor Axelsen, der gjorde kort proces mod russeren Vladimir Malkov med cifrene 21-9, 21-18.

Se også: Vildt: Skifter ketcher og afgører bold i samme duel!

Den anden semifinale står mellem førnævnte Ouseph og den useedede russer Vladimir Ivanov, der sendte den forsvarende mester Marc Zwiebler ud af turneringen i anden runde.

Alle semifinaler spilles lørdag.

0 kommentarer
Vis kommentarer