Boe og Mogensen ødelagde perfekt dag

Det lignede en perfekt lørdag for dansk badminton ved EM, men så tabte Mathias Boe og Carsten Mogensen

Arkivfoto: AP/Ahn Young-joon
Arkivfoto: AP/Ahn Young-joon

8 ud af 10 semifinaler ved badminton-EM i russiske Kasan havde dansk deltagelse, og det gik ganske godt indtil lørdagens sidste kamp.

Her tabte den førsteseedede danske herredouble med Mathias Boe og Carsten Mogensen i tre sæt til et russisk par. 19-21, 21-18, 18-21 tabte danskerne til de tredjeseedede Vladimir Ivanov og Ivan Sozonov.

Se også: Jan Ø. banker landsmand i semifinalen

Søndag er der dog dansk deltagelse i samtlige finaler. Det bliver garanti til guld i damedouble. Her mødes Christinna Pedersen/Kamilla Rytter Juhl og Line Damkjær Kruse/Marie Røpke.

Dansk guld er også sikret mixeddouble. Her er det Joachim Fischer Nielsen/Christinna Pedersen, der møder Mads Pieler Kolding/Kamilla Rytter Juhl.

Se også: Dansk teenager slår sig i EM-finalen

Selvom Boe og Mogensen tabte, så er Danmark repræsenteret i finalen i herredouble ved Mads Conrad-Petersen og Mads Pieler Kolding.

I single er både Jan Ø. Jørgensen og Anna Thea Madsen i finalen.

0 kommentarer
Vis kommentarer