Dansk skuffelse efter EM-sølv

Selv om det blev til sølv ved hold-EM i badminton, præger skuffelsen det danske hold efter finalenederlaget.

Hans-Henrik Vittinghus er blandt de skuffede danske tabere. (Foto: AP)
Hans-Henrik Vittinghus er blandt de skuffede danske tabere. (Foto: AP)

Det er svært for det danske badmintonlandshold at glæde sig over sølvmedaljerne ved hold-EM, og det skyldes selvfølgelig, at Danmark har været forvænt med guld.

Efter ni EM-titler på stribe tabte danskerne dette års finale med 0-3 til Tyskland, og det gjorde ondt på Hans-Kristian Vittinghus, der tabte sin herresingle til Marc Zwiebler i tre sæt.

- Jeg er skuffet både på mine egne, men bestemt også holdets vegne. Jeg lavede alt for mange fejl i tredje, fordi jeg forsøgte at presse spillet lidt for meget.

- Marc spillede samtidig skarpt og fik desværre et hul, som gav ham ro og selvtillid, siger Vittinghus til Badminton Danmarks hjemmeside.

Se også: Dansk choknederlag i EM-finalen i badminton

Også damedoublen bestående af Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl hænger med næbene efter nederlaget til Juliane Schenk og Birigt Michels.

- Jeg er rigtig skuffet over, at vi taber den kamp. Det er ikke godt nok, men jeg synes, de spiller en god kamp, og vi rammer ikke vores niveau på noget tidspunkt.

- Nu må vi hjem og træne og få nogle flere kampe i benene, så vi er klar til de kommende turneringer. Vi gider sgu' ikke spille sådan her i Birmingham, siger hun med henvisning til All England, der begynder i starten af marts.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere