Dansk stjerne meldte afbud: Alvorlig sygdom i familien

Christinna Pedersens bror afventer nyretransplantation, hvorfor badmintonstjernen har valgt at være ved hans side

Følg Badminton

Det vakte undren, da Danmarks bedste mixeddouble i badminton, Mathias Christiansen/Christinna Pedersen meldte fra til denne uges turnering i Tokyo.

Årsagen er desværre meget kedelig.

Christinna Pedersen fortæller til TV 2 Sporten, at det skyldes, at hendes bror er syg.

Han er ramt af glomerulonefritis, der nedbryder nyrefunktionen, hvorfor han lige nu afventer en transplantation, hvor faderen afgiver sin ene nyre.

- Når et familiemedlem pludselig får en alvorlig sygdom, sætter det tanker i gang, og det har det også gjort i vores familie, siger Christinna Pedersen til tv-stationen.

Hun fortæller, at der ikke har været andet end forståelse og opbakning hele vejen rundt i såvel det danske- som det internationale badmintonforbund i forbindelse med hendes og Mathias Christiansens afbud.

Selve transplantationen, der skal foregå på Skejby Sygehus, lader dog vente på sig.

- I øjeblikket kan jeg tydeligt mærke på mig selv – og i særdeleshed på min bror – at det er utrolig hårdt mentalt og fysisk at skulle kapere at gå i uvished og ikke vide, hvornår operationen skal foregå, siger Christinna Pedersen.

Rejser til Asien næste uge
Hvornår operationen skal foregå, vides endnu ikke. Derfor tilføjer hun, at mixeddoublen planlægger at rejse til Asien og deltage i såvel China Open som Korea Open de næste par uger.

- Jeg ved jo godt, at jeg har et travlt turneringsprogram, så jeg har egentlig bare valgt, at lige så snart vi har en dato, må jeg sætte mig ned med min familie og dernæst Mathias (Christiansen, red.) og min træner, og så må vi snakke tingene igennem, hvordan og hvorledes det bliver gjort bedst muligt, så jeg også føler, at jeg kan være en del af min familie herhjemme.

Christinna Pedersen stoppede tidligere på sommeren samarbejdet i damedouble med Kamilla Rytter Juhl, da denne er gravid med parrets barn.

De vandt i foråret All England og har tidligere vundet både VM- og OL-sølv sammen.

Christinna Pedersen har desuden en fortid mixeddouble med Joachim Fischer, med hvem hun blandt andet har vundet OL-bronze med.

Dansk OL-stjerne gravid: Stopper karrieren

Sjælden nedtur for danske verdensstjerne

Stærk Viktor i sejt comeback i Tokyo

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Lad os hermed rose de radikale
LIGE NU