Arvefjender i opsigtsvækkende dansk samarbejde

Mathias Boe og Carsten Mogensen bryder efter 15 års samarbejde - for at danne nye konstellationer

Mathias Boe og Carsten Mogensen øverst på podiet efter EM-finalesejr over netop Conrad-Petersen og Pieler Kolding. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Mathias Boe og Carsten Mogensen øverst på podiet efter EM-finalesejr over netop Conrad-Petersen og Pieler Kolding. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

De har vundet stort set alt, hvad der er at komme efter i international badminton.

Men nu er det slut for de dobbelte All England-mestre og olympiske sølvvindere Carsten Mogensen og Mathias Boe.

Torsdag meddeler Badminton Danmark, at den tidligere så succesfulde herredouble går hver til sit for at indgå i nye konstellationer.

Og det er ikke hvem som helst, de fletter sammen med.

Det er deres rivaler gennem en årrække, Mads Pieler Kolding og Mads Conrad-Petersen.

Således går Carsten Mogensen nu sammen med Mads Pieler Kolding, mens Mathias Boe og Mads Conrad-Petersen er nye makkere.

Begrundelsen skal findes flere steder.

Dels valgte Mathias Boe fra 1. januar at flytte til Indien og Dubai og dermed bryde med forbundet, mens han dog fortsatte samarbejdet med Carsten Mogensen.

All England bliver deres svanesang
Forinden havde Mads Conrad-Petersen allerede meddelt, at han ville tage en pause fra badminton på øverste plan for at koncentrere sig mere om familien.

Det passer sportschef i Badminton Danmark, Jens Meibom, rigtig godt.

- Den sportslige ledelse har tidligere drøftet muligheden for at sætte Conrad og Boe sammen, da vi i Thomas Cup-sammenhænge har set dem spille godt sammen. Timingen og omstændighederne har ikke været til stede tidligere, men nu er muligheden der for at prøve dem af som par, og det ser vi frem til, siger han.

Det betyder samtidig, at Mathias Boe flytter hjem til Danmark igen, og at han og Conrad-Petersen igen indtræder i eliteprogrammet i Brøndby - sammen med resten af landsholdet.

Og samtidig tager Carsten Mogensen fat på et nyt kapitel i sin karriere sammen med Mads Pieler Kolding.

De to makkerpar har siden 2013 mødt hinanden ti gange. Boe og Mogensen har vundet de otte.

De to øvrige herredoubler i eliteprogrammet, Anders Skaarup/Kim Astrup samt Frederik Søgaard/David Daugaard fortsætter uændret.

Næste uges All England bliver den sidste turnering, Mathias Boe og Carsten Mogensen spiller sammen, efter de har dannet par siden efteråret 2003.

Se også: Danmark suveræne europamestre

Se også: Mia stod alene i konflikten: Folk tager stadig afstand

Se også: Kræftramt stjerne udskyder comeback

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere