Axelsen buldrer i finalen

Viktor Axelsen havde styr på sin modstander i Malaysia Masters-semifinalen, som han vandt i to sæt

Den danske stjerne er klar til årets første finale. Foto: Mohd Rasfan/Ritzau Scanpix
Den danske stjerne er klar til årets første finale. Foto: Mohd Rasfan/Ritzau Scanpix

Den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen er klar til finalen i årets første turnering på world touren, Malaysia Masters.

Med en overbevisende indsats besejrede Axelsen i lørdagens semifinale Ng Ka Long Angus fra Hongkong i to sæt med cifrene 21-14, 21-18.

I slutkampen venter enten overraskelsen Zii Jia Lee fra Malaysia eller verdensetteren Kento Momota fra Japan.

Efter en jævnbyrdig indledning tog Axelsen initiativet, vandt syv bolde i træk og gik fra 8-9 til 15-9.

Den 26-årige dansker udstrålede overskud og spillede med tålmodighed mod en modstander, der efterhånden er ved at udvikle et Axelsen-kompleks.

Det var de to spilleres ottende indbyrdes opgør, og Angus har fortsat ikke formået at tage et eneste sæt fra danskeren.

Med sikker hånd styrede Axelsen første sæt i hus og var på direkte kurs mod finalen i turneringen, som han vandt i 2018.

Hongkongeren var dog ikke slået og smed alle hæmninger fra andet sæts begyndelse.

Viktor Axelsen spillede sig nemt i finalen. Foto: Mohd Rasfan/Ritzau Scanpix
Viktor Axelsen spillede sig nemt i finalen. Foto: Mohd Rasfan/Ritzau Scanpix

Han bragte sig foran 5-0, og da Axelsen kom på 5-5, indledte Angus blot endnu en stime, der sendte ham op på 9-5.

Axelsen genvandt dog kontrollen og var i spidsen med 11-9 ved den lille pause i sættet.

Danskeren signalerede undervejs, at han havde småproblemer med hoften, men han bevægede sig godt og holdt den godt kæmpende modstander på afstand.

Axelsen tilspillede sig tre matchbolde ved 20-17. Han kiksede den første, men tog sejren, da Angus efterfølgende servede for kort.

Malaysia Masters er en såkaldt Super 500-turnering og rangerer således på world tourens fjerde niveau.

Husker du? Axelsen vinder finale med fræk detalje:

Se også: Årets 100 største: Ekstremt sjældent hattrick

Jan Ø. Jørgensen er den af de nuværende danske badminton-stjerne, der har tjent mest i sin karriere. Der er dog langt op til Peter Gade, der anslået har tjent mere end 100 millioner kroner i sin karriere. Foto: Eyevine Sport og Spil Fjerbold-millionærer: Så godt tjener de danske badminton-stjerner

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere