Axelsen fuldfører stærk dansk dag i Indonesien

Fire danske herresingler er klar til hver sin kvartfinale i Indonesia Open, hvor Kento Momota er ude

De danske herresingler ved Indonesia Open havde en fremragende torsdag.

Den olympiske mester, Viktor Axelsen, rundede dagen af med at slå indiske Kidambi Srikanth med 21-14, 21-18 i sin kamp.

Inden da havde også Anders Antonsen, Rasmus Gemke og Hans-Kristian Vittinghus spillet sig videre, og Danmark stiller dermed med fire herresingler i turneringens kvartfinaler.

Ingen af de fire skal møde hinanden, og de undgår også verdensetteren Kento Momota, der overraskende tabte i tre sæt til Kean Yew Loh fra Singapore.

Tredjeseedede Antonsen skal som den eneste møde en seedet spiller, når han fredag møder sjetteseedede Jonatan Christie fra Indonesien.

Torsdag var Axelsen på arbejde i begge sæt mod Kidambi Srikanth, men den danske stjernespiller viste klassen, da det skulle afgøres og vandt trods alt en forholdsvis sikker sejr.

Hans-Kristian Vittinghus leverede i sit opgør en pæn overraskelse mod verdensranglistens nummer 10, japanske Kanta Tsuneyama.

Den rutinerede dansker tabte første sæt 10-21, men vandt et tæt andet sæt med 21-18 og knækkede japaneren i tredje sæt, som han vandt 21-13.

Herredoublen med Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen spillede sig også sikkert videre til kvartfinalerne med en sikker favoritsejr i to sæt over et japansk par.

Mixeddoublen Mathias Christiansen og Alexandra Bøje spiller senere torsdag mod et stærkt indonesisk par.

Indonesia Open er en Super 1000-turnering. Den har en samlet præmiepulje på 850.000 dollar, som svarer til 5,6 millioner danske kroner.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller