Axelsen tog bøden: - Latterligt

Viktor Axelsen droppede det støvede regelsæt og stillede op i det forkerte tøj til All England-finalen

Sejrherren fik en bøde. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Sejrherren fik en bøde. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix

En af de sidste store sportsbegivenheder, der blev afviklet, før nærmest al sport blev lukket ned, var All England-finalen, hvor Viktor Axelsen vandt en af karrierens største sejre.

Finalen har dog fået et efterspil, hvor den danske badmintonstjerne nu skal af med svimlende 250 dollars - svarende til omkring 1700 kroner.

Det skyldes, at han så stort på regelsættet om, at han ikke måtte bære hvid spilledragt, når nu modstanderen Chou Tien-Chen som førstevælger havde sat sig på den klassiske fare.

- I den her situation synes jeg, at reglen er lidt latterlig. Det så godt ud, og til for eksempel Wimbledon (tennisturnering, red.) spiller alle i hvidt, siger Viktor Axelsen til TV2.

Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
 

Reglen skal hjælpe seerne med at se forskel på spillerne, men det mente Axelsen nu godt, folk kunne alligevel.

Han havde spillet i den hvide dragt hele ugen og ønskede at fortsætte.

Axelsen har sponsoren Yonex i ryggen, så måske de betaler hans bøde.

Det ville dog være en dråbe i vandet for den dygtige badmintonspiller, for han vandt 77.000 dollars på at sejre i All England-finalen. Det svarer til 520.000 danske kroner.

Se også: Buhet ud: Nu er hun glad og topløs på Hawaii

Se også: Lægestuderende Nadim: Derfor har jeg ikke meldt mig endnu

Kampen mod Juventus kostede hele Inters hold to ugers karantæne, fordi Daniele Rugani siden blev testet positiv for coronavirus. Foto: Massimo Pinca/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold - 25. mar. 2020 - kl. 10:33 Klar melding fra Inter: Eriksen kan rejse

Åge Hareide fik ikke lov at sætte punktum som dansk landstræner. Nordmanden går glip af EM. Foto: Jens Dresling Sport og Spil EM er udsat: Her er vinderne - og de store tabere

44 kommentarer
Vis kommentarer