Badmintonlægen efter hjerneblødning: Ved ikke om Mogensen kommer tilbage

Team Danmark-lægen gennem 10 år, Morten Storgaard, kender Carsten Mogensen rigtig godt og giver sin vurdering af, hvorvidt det er muligt for at ham at vende tilbage til banen

Ifølge Team Danmarks og badmintonlandsholdets læge, så er det svært at sige, om Carsten Mogensen kommer tilbage til fjerboldbanen igen. (Foto: AP/Andres Leighton)
Ifølge Team Danmarks og badmintonlandsholdets læge, så er det svært at sige, om Carsten Mogensen kommer tilbage til fjerboldbanen igen. (Foto: AP/Andres Leighton)

Morten Storgaard har været læge for det danske badmintonlandshold siden 2006 og har derfor dagligt været i kontakt med de mange danske fjerboldstjerner. Heriblandt Carsten Mogensen, som torsdag faldt om på sit hotelværelse midt under EM i russiske Kazan grundet livstruende blødninger fra en pulsåre i hjernen.

Mogensens blødninger blev heldigvis opdaget. Og lægerne nåede at operere de såkaldte aneurismer væk i tiden, inden de blev større og risikerede eksplodere og give Mogensen permanente hjerne skade. Eller det der er værre. Nu venter der så Mogensen en kamp for muligvis at komme tilbage til badmintonbanen, hvis det er det, han ønsker. Men om det kan lade sig gøre, tør badmintonlægen slet ikke at sige med sikkerhed.   

- Der findes jo ikke rigtig nogen erfaringer med den slags skader inden for sportsverdenen, ikke hvad jeg kender til. Men der er mange der dør af den. Og mange kommer til at leve med lammelser og andre handicap, som sker i forbindelse med blødningerne eller operationen, siger Team Danmark-lægen til Ekstra Baldet og uddyber:

Se også: Godt nyt fra Mogensens ven: Hans tilstand er over middel

- Lige nu ser det jo godt ud for ham, og han ser ud ikke ud til at have nogen mén lige nu. Men før han er kommet op på benene igen, ved vi ikke, om han har nogle mén, eller om han kommer til at spille igen, lyder vurderingen på nuværende tidspunkt.

Umiddelbart ligger en dato for Carsten Mogensens mulige tilbagevenden ikke lige for, mener Morten Storgaard.

- Hvis han havde ligget med en stor hjerneblødning og lammelser, så havde vi jo godt vist, hvad klokken havde slået. Det er et mirakel, at det er gået så godt, som det er med operationen og det hele. Men det kan tage flere måneder, før vi finder ud af, hvordan han reagerer på skaden og operationen, og om han bliver god igen, siger lægen.

Men selvom det ikke er til at sige, om Mogensen igen får en ketcher i hånden er der håb, siger Morten Storgaard.

- Når aneurismer (udposninger på pulsåren i hjernen, red.) brister får man jo en hjerneblødning, og den kan i sig selv lave nogle skader, som man ikke kan se i starten. Den kan dog helbrede sig selv, og man kan kompensere for den hjerneblødning på sigt.

Se også: Dejligt nyt: Badminton-stjerne genoptræner efter hjerneblødning

For Morten Storgaard er Carsten Mogensen ikke en hvilken som helst badmintonspiller. Mogensen var nemlig den første spiller, Morten Storgaard havde et forløb med og behandlede for skader, da han blev læge for badmintonlandsholdet for 10 år siden. Derfor kender han ham særdeles godt. Og derfor påvirkede nyheden om Mogensens tragiske ulykke ham også meget. Akkurat som det ville have gjort, hvis det havde været en hvilken som helst anden spiller fra landsholdet.

- Det var rystende for mig. Jeg gik med bævrende hjerte, indtil der var kommet styr på blødningen. For hvis aneurismen (udposningen, red.) i hjernen var bristet helt, havde han formentlig været død inden for få minutter. Så indtil operationen var vel overstået, var jeg ikke sikker på, at han ville komme igennem det uden et handicap.

Morten Storgaard forklarer samtidig, hvad det var, der gjorde, at Carsten Mogensen trods alt slap med livet i behold.    

- Blødningen var ’bare’ en lille brist på pulsåren i hjernen. Så der gik ikke helt hul på den.  Faren havde været, hvis den eksploderede helt.

Se også: Russisk minister reddede dansk badmintonstjerne

Se også: Godt nyt fra Mogensens ven: Hans tilstand er over middel

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere