Danmark i EM-finale efter drama

Tyskland pressede igen Danmark til det yderste ved hold-EM, men Danmark er klar til finale mod Frankrig

Viktor Axelsen og Danmark er klar til EM-finalen. Foto: Ritzau Scanpix
Viktor Axelsen og Danmark er klar til EM-finalen. Foto: Ritzau Scanpix

EM i badminton for blandede hold har været en blandet fornøjelse for Danmark. Alle kampe er blevet vundet, men der har været svære bump på vejen.

Ikke desto mindre er danskerne klar til lørdagens finale mod Frankrig, men det holdt ekstremt hårdt mod Tyskland, som først i den afgørende damedouble blev knækket med 3-2.

En gentagelse af resultatet fra de to nationers møde i gruppespillet.

Dermed har Danmark chancen for at tage EM-guld for 13. gang ved de seneste 14 europamesterskaber for blandede hold.

Danmark fik en skidt start på semifinalen, da mixeddoublen med Mathias Christiansen og Alexandra Bøje ikke ramte sit topniveau.

Det resulterede i et nederlag i to sæt, men der blev hurtigt bragt balance i regnskabet, da Viktor Axelsen i sikker stil vandt over en chanceløs Max Weisskirchen.

Derefter skulle Mia Blichfeldt forsøge at revanchere det lidt overraskende nederlag til Yvonne Li i gruppespillet.

 

Det blev ingen let opgave, og danskeren sled med at finde sit spil i kampens indledning.

Hun var bagud 8-11 halvvejs i første sæt, men en god periode sendte hende i front med 13-11. Fra 15-15 tog Blichfeldt fire point på stribe og afgjorde reelt sættet.

Til gengæld kom hun aldrig i gang i andet sæt, som endte 21-12 til tyskeren.

Det så godt ud med danske briller i tredje sæt, da Blichfeldt gik i front med 15-11, men Yvonne Li hang i.

Hun kom op på 16-17, inden en netruller i dansk favør gav Blichfeldt ro og momentum til at trække sejren hjem med 21-16.

Revanchen var i hus, og dermed skulle danskerne bare bruge en sejr i enten herre- eller damedoublen for at sikre finalepladsen.

Kim Astrup og Anders Skaarup skuffede til gengæld fælt i herredoublen.

Efter et fint comeback i første sæt blev det alligevel tabt 19-21, og parret var helt væk i andet sæt, som blev tabt med hele 5-21.

Begge hold stillede med nysammensatte par til den altafgørende damedouble.

Maiken Fruergaard og Amalie Magelund havde dog ingen planer om, at tyskerne skulle få færten af en overraskelse.

De to danskere trynede især Kilasu Ostermeyer på den anden side af nettet og bragte sig på 11-3 inden opholdet i første sæt.

Tyskerne kom med, men nåede aldrig i nærheden af danskerne.

I andet sæt begyndte det tyske par konstant at spille på Fruergaard i et forsøg på at køre hende træt. Det så ud til at lykkes, og den afgørende kamp skulle ud i et afgørende sæt.

Her var danskerne ovenpå fra start, men en kæmpe gummiarm gjorde, at det krævede en håndfuld matchbolde at sikre finalepladsen med 21-19.

Sara Thygesen måtte i al hast på hospitalet i Bangkok, efter hun fik en fjerbold i øjet – på sin 30 års-fødselsdag. Privatfoto Badminton Ramt i øjet - nu betaler hun prisen

Superligaen Ekspertens råd: Kig mod vest!

Mikael Uhre, Jesper Lindstrøm og Simon Hedlund er guldnøglerne i Brøndby. Foto: Jens Dresling og Lars Poulsen Brøndby Brøndby snyder alle - også logikken

Jesper Lindstrøms gennembrud, krydret med Morten Frendrups flotte udvikling og Mikael Uhres fine målhøst og mange assister er en del af forklaringen på Brøndbys succes. Det er samtidig tre spillere, der bestemt ikke er de dyreste i Brøndby-truppen. Foto: Lars Poulsen. Brøndby Blomstrer i million-forbiernes skygge

17 kommentarer
Vis kommentarer