Danmark skuffer ved badminton-VM

Danmark var storfavorit i den første gruppekamp ved Sudirman Cup, men blev slået af England

Mia Blichfeldt vandt sin single-kamp, men både doubler og mixed doubler gik den gale vej for Danmark, og så vandt England sammenlagt 3-2. Foto: Wang Zhao/Ritzau Scanpix
Mia Blichfeldt vandt sin single-kamp, men både doubler og mixed doubler gik den gale vej for Danmark, og så vandt England sammenlagt 3-2. Foto: Wang Zhao/Ritzau Scanpix

Det danske badmintonlandshold indledte mandag Sudirman Cup med et overraskende nederlag på 2-3 til England.

Dermed kan Danmark få mere end svært ved at gå videre fra gruppespillet til kvartfinalerne ved VM for mixhold, der foregår i Kina.

Skal det lykkes, så skal Indonesien besejres på onsdag.

Opgøret mod England udviklede sig til en nervepirrende forestilling efter en skidt dansk indledning, da mixeddoublen med Mathias Christiansen og Sara Thygesen tabte til Marcus Ellis og Lauren Smith i tre sæt.

Viktor Axelsen og Mia Blichfeldt fik Danmark på ret spor ved at vinde deres respektive kampe i herresingle og damesingle, så det igen så lyst ud med en dansk føring på 2-1 i kampe.

Viktor Axelsen vandt sin kamp, men det var ikke nok i det samlede regnskab. Foto: Wang Zhao/Ritzau Scanpix
Viktor Axelsen vandt sin kamp, men det var ikke nok i det samlede regnskab. Foto: Wang Zhao/Ritzau Scanpix
 

Men herredoublen med Kim Astrup og Anders Skaarup indkasserede herefter et knebent nederlag til Marcus Ellis og Chris Langridge i en maratonkamp.

Da danskerne sendte kampens sidste bold i nettet, blev Ellis i samme øjeblik ramt af krampe i det ene ben. Da England også satsede på Ellis i mixeddouble, var han sammenlagt i kamp mere end tre timer.

Dermed skulle dysten mellem England og Danmark afgøres i damedouble, og her måtte Sara Thygesen og Maiken Fruergaard se sig besejret i tre sæt af Lauren Smith og Chloe Birch.

England åbnede søndag Sudirman Cup med et nederlag til Indonesien.

Med en dansk sejr på onsdag over Indonesien kan Danmark fortsat tage en af de to kvartfinalepladser fra gruppe.

Kenneth Andersen kan stå foran en udrensning i sommerpausen. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Superligaen Indefra: FCM står foran udrensning

Sport og Spil Veteraner tager tyren ved hornene: Det er skræmmende

Se også: Kræftramt badmintonstjerne går glip af VM

Se også: Serie 1-spiller vinder DM

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere