Dansk badminton-talent bomber sig i guld-finalen

Emil Holst viste storspil i semifinale-sejren over tyske Dieter Domke

De danske badminton-spillere er gået fra den ene succes til den anden i European Games i Baku.

Og den bølge af dansk succes red badminton-talentet Emil Holst videre på, og slog tyskeren Dieter Domke i to sæt med 21-14 og 21-15

Se også: Emil Holst slår topseedet og sikrer ny dansk medalje

Emil Holsts turnering måtte inden semifinalen allerede siges at være godkendt, efter han højst overraskende slog den første-seedede irer, Scott Evans, ud i kvartfinalen.

Storspillet i kvartfinalen fik dog ikke Emil Holst til at hvile på laurbærrene.

I første sæt gjorde han nemlig kort proces og vandt 21-14, selv om de to spillere fulgtes pænt ad i første halvdel.

Dieter Domke kom mere aggressivt ud til anden sæt, hvor han i første halvdel flere gange var et par point foran.

Ved stillingen 14-14 var det igen helt lige, og sættet kunne tippe begge veje. Men så skruede Emil Holst tempoet i vejret og tog syv ud af de næste otte point og tog sejren.

I finalen venter enten Navickas fra Litauen eller Abian fra Spanien.

Danmark har allerede sikret sig fem medaljer i badminton-turneringen, og nu må vi se hvor mange af dem, der bliver af det ædleste metal. Fire af danskerne skal i hvert fald repræsentere danskerne i finalen.

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere