Dansk damedouble nærmer sig kæmpe resultat i Indonesien

Maiken Fruergaard og Sara Thygesen er i semifinalen ved Indonesia Masters efter ny flot sejr

Maiken Fruergaard og Sara Thygesen viser lovende takter ved Indonesia Masters. Foto: Jens Dresling.
Maiken Fruergaard og Sara Thygesen viser lovende takter ved Indonesia Masters. Foto: Jens Dresling.

Dansk damedouble har haft det svært, siden superduoen med Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl stoppede karrieren på topplan, men ved Indonesia Masters viser arvtagerne lovende takter.

Først chokerede Maiken Fruergaard og Sara Thygesen ved i anden runde at slå det andenseedede japanske par, og fredag nedlagde de to danskere et par fra Thailand i kvartfinalen.

Med cifrene 21-15, 22-20 vandt Fruergaard og Thygesen over Thailands Puttita Supajirakul og Sapsiree Taerattanachai.

Indonesia Masters rangerer på World Tourens niveau 4, som er niveauet lige under eksempelvis Denmark Open og Malaysia Open.

I semifinalen venter et fjerdeseedet par fra Japan.

De useedede danskere, som er nummer 30 på verdensranglisten, har ikke tidligere lavet så store resultater på den helt store scene, men det er de godt i gang med at lave om på.

Fredagens thailandske modstandere ligger nummer 19 på verdensranglisten, men de kunne ikke få stækket de velspillende danskere.

Midtvejs i første sæt rykkede Fruergaard og Thygesen fra og hjemtog det indledende sæt overbevisende.

I andet sæt var danskerne langt væk ved 8-15, men en flot stime skaffede kontakt ved 17-17. Det blev til to misbrugte matchbolde, inden sejren kom i hus.

Til gengæld blev kvartfinalen endestation for Danmarks bedste herredouble med Kim Astrup og Anders Skaarup.

Duoen tabte en tæt kamp i tre sæt med 21-18, 13-21 og 17-21 til de femteseedede indonesere, Fajar Alfian og Muhammad Rian Ardianto.

Landsholdsfodbold Ebbe Sand er Hareides nye mand

Sverige har ingen point med til mellemrunden, og uden Danmark som modstander øjner Kim Ekdahl du Rietz muligheden for en svenske semifinaleplads. Foto: Björn Larsson Rosvall/TT/Ritzau Scanpix Håndbold Jubler over dansk exit

Pilen peger mere og mere på, at Christian Eriksen snart vil kunne iklæde sig Inters blå og sorte trøje. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold Inter-boss spottet til Eriksen-middag

Celtic og FCK mødes til februar i Europa League. På transfermarkedet har skotterne slået københavnerne. De henter det polske angrebstalent Patrik Klimala. Foto: Russell Cheyne Sport og Spil Superligaen Indefra: Overbyder FCK i angriberjagt

Thomas Kristensen satte kryds ved kamp nummer 1500 i kommentator-boksen, da han sammen med den faste makker, Bent Nyegaard, mandag aften guidede seerne gennem Island-Rusland. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil TV2-ikons utrolige jubilæum: Fortryder særlig kommentar

0 kommentarer
Vis kommentarer