Dansk damedouble rejser sig

Efter nederlag i åbningskampen rejste Sara Thygesen og Maiken Fruergaard sig med en sejr over ungarsk par

Sara Thygesen og Maiken Fruergaard snuppede sejren mod de ungarske modstandere. Foto: Jens Dresling
Sara Thygesen og Maiken Fruergaard snuppede sejren mod de ungarske modstandere. Foto: Jens Dresling

Badmintondoublen med Sara Thygesen og Maiken Fruergaard fik en skidt start på European Games mandag med et nederlag til et par fra Storbritannien.

Men tirsdag var der oprejsning til den førsteseedede danske damedouble, der besejrede ungarerne Nikoletta Bukoviczki og Daniella Gonda med de suveræne cifre 21-7, 21-13.

Sejren betyder, at danskerne er på andenpladsen i gruppe A med en sejr og et nederlag. Førstepladsen indtages af Lauren Smith og Chloe Birch, der tirsdag slog Vytautė Fomkinaitė og Gerda Voitechovskaja fra Litauen.

Hvert par spiller tre gruppekampe. Herefter går de to bedste hold videre til kvartfinalerne.

Onsdag møder Thygesen og Fruergaard parret fra Litauen.

Forinden skal Thygesen dog i aktion igen. Hun stiller nemlig også op i mixeddouble med partneren Niclas Nøhr.

Også her blev det til et åbningsnederlag mandag, da Thygesen og Nøhr tabte mod de andenseedede briter, Lauren Smith og Marcus Ellis.

Tirsdag venter en på papiret mere overkommelig opgave mod Valeriy Atrashchenkov og Yelyzaveta Zharka fra Ukraine.

I damesingle vandt Mia Blichfeldt 21-11, 21-11 over slovakken Martina Repiska. Det var Blichfeldts anden sejr ud af to mulige i gruppespillet.

Hun fører nu gruppe B, hvor de to bedste går videre, og dermed har hun solid kurs mod videre avancement inden den sidste gruppekamp.

Mia Blichfeldt fik en god start på European Games. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Badminton Danske profiler indleder European Games med sejre

Viktor Axelsen kommer ikke til at juble ved European Games. Foto: Jens Dresling Badminton Axelsen ramt af sygdom: - Jeg er virkelig frustreret

Den tidligere verdensetter må opgive comeback. Foto: VINCENT YU/AP Badminton Kræftramt badmintonstjerne indstiller karrieren

0 kommentarer
Vis kommentarer