Dansk duo taber India Open-finale

Joachim Fischer og Christinna Pedersen tabte en tæt mixeddoublefinale i India Open

Joachim Fischer og Christinna Pedersen tabte i finalen ved India Open. (Arkivfoto: Jens Dresling)
Joachim Fischer og Christinna Pedersen tabte i finalen ved India Open. (Arkivfoto: Jens Dresling)

Danmarks bedste mixeddouble i badminton, Joachim Fischer Nielsen og Christinna Pedersen, formåede lige akkurat ikke at leve op til topseedningen ved Super Series-turneringen India Open i New Delhi.

Duoen tabte en underholdende og meget tæt finale til det andenseedede par, kineserne Cheng Liu og Yixin Bao, med cifrene 19-21, 19-21. Det er fjerde gang ud af fire mulige, kineserne slår det danske par.

Danskerne indledte ellers stærkt og var foran med både tre og fire point, indtil kineserne første gang fik kontakt ved 13-13.

Se også: Dansk mixeddouble stormer i indisk badmintonfinale

Men både Fischer og Pedersen fik efterhånden svært ved score point i egen serv mod modstandere med stor styrke i returneringerne, og den danske duo var tilmed noget uheldig, da kineserne vandt første sæt på en netruller.

Niveauet fik endnu en tand op i et velspillet og tæt andet sæt, hvor de to par fulgtes pænt ad. Danskerne spillede med stor variation, men havde problemer med Cheng Lius stenhårde smash.

Det stod 18-18, men igen havde kineserne bedst styr på nerverne, da det spidsede til. Joachim Fischer afværgede smart første matchbold ved 18-20, men på andet forsøg slog Liu og Bao til.

Se også: Stortalent i Super Series-finale

Dansk badminton er repræsenteret i yderligere to finaler søndag. Først skal Mads Pieler Kolding og Mads Conrad-Petersen i aktion i herredouble.

I søndagens sidste kamp skal Viktor Axelsen forsøge at hente en af karrierens største sejre i finalen i herresingle.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere