Dansk EM-håb ude med corona

Doublespecialist er testet positiv - to gange - og misser nu EM i badminton den kommende uge

Joel Eipe og Frederik Søgaard i 2015, da de var med i opløbet til prisen som Årets Fund. Her i selskab med Niels Nygaard, Frank Jensen og Bertel Haarder. Arkivfoto: Anders Skjold Jensen/Ritzau Scanpix
Joel Eipe og Frederik Søgaard i 2015, da de var med i opløbet til prisen som Årets Fund. Her i selskab med Niels Nygaard, Frank Jensen og Bertel Haarder. Arkivfoto: Anders Skjold Jensen/Ritzau Scanpix
Følg Badminton

24 Joel Eipe blev lørdag testet positiv for corona efter en PCR-test, og da en opfølgende test søndag viste samme resultat, betyder det, at han ikke kommer til EM i badminton den kommende uge.

Det skriver Badminton Danmark i en pressemeddelelse.

Joel Eipe er ellers blandt Danmarks bedste herredoubler i selskab med 22-årige Rasmus Kjær.

- Det er super ærgerligt for Joel og Rasmus, at de ikke kommer på banen her i Kiev. Det havde både de og vi set frem til, men vi følger selvfølgelig mesterskabets samt de nationale restriktioner her i Ukraine, og det betyder, at de nu skal være i karantæne på hotellet de næste 13 dage, siger sportschef Jens Meibom.

- De er selvfølgelig meget skuffede, men de tager det i stiv arm og er indforstået med, at det er sådan, at situationen er, siger han.

- Vi har fulgt alle retningslinjer op til og under mesterskabet, og der er ingen af de øvrige danske spillere eller os i staben, som er testet positiv eller viser symptomer på coronavirus. Alligevel har vi selv valgt, selvom det ikke er en del af protokollen eller retningslinjerne, at PCR-teste alle danske spillere og stabsmedlemmer igen på fjerdedagen efter vores ankomst, så vi er helt sikre på, at ingen andre er smittede, siger Jens Meibom.

Joel Eipe har desuden fulgt Badminton Danmarks protokol og teststrategi før afrejsen, og han blev således PCR-testet i onsdags og lyntestet i lørdags. Begge var her negative.

Lørdag blev han så PCR-testet på hotellet i Kiev, og det var den test, der var positiv.

Man valgte omgående at få taget en ny test, der altså også var positiv.

Rasmus Kjær, der er blevet testet lige så mange gange som sin makker, har hele vejen igennem testet negativ.

Joel Eipe, der i 2015 vandt sølv ved U-VM i herredouble med Frederik Søgaard, har vundet flere internationale turneringer. Hans største resultat var dog semifinalen, som han og Rasmus Kjær nåede i Denmark Open sidste år.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis Herlufsholm var en muslimsk friskole ...

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind