Dansk herredouble taber klart i India Open-finale

Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen havde ikke mange chancer mod verdens bedste herredouble

Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen glippede finalen. Foto: Hussain Sajjad/Ritzau Scanpix
Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen glippede finalen. Foto: Hussain Sajjad/Ritzau Scanpix

Herredoublen med Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen formåede søndag ikke at gøre mixeddoublen kunsten efter og vinde finalen i badmintonturneringen India Open.

På den anden side af nettet stod det indonesiske par Marcus Fernaldi Gideon og Kevin Sanjaya Sukamuljo.

De rangerer som nummer et på verdensranglisten i herredouble, mens Danmarks tredjebedste par ligger på 14.-pladsen.

Niveauforskellen var tydelig i kampen, der gik én vej fra start. Indoneserne vandt først sæt med 21-14.

I andet sæt fik danskerne kontakt ved 10-11, før verdens bedste par sikkert trak fra, vandt det 21-16 og dermed tog deres femte turneringssejr i træk.

Med sejren følger en præmiecheck på 27.650 dollar (cirka 165.000 kroner).

Det danske par høster omkring det halve for andenpladsen i turneringen.

De største badmintonturneringer blev inden nytår kaldt for Super Series-turneringer, men de hedder nu World Tour-turneringer.

De er inddelt i forskellige kategorier, og turneringen i Indien er en såkaldt World Tour Super 500-turnering, der er det fjerdehøjeste niveau.

Tidligere søndag vandt Mathias Christiansen og Christinna Pedersen finalen i mixeddouble med 21-14, 21-15 over et indonesisk par.

Foto: AP Allan Olsen - 27. jan. 2018 - kl. 12:26 På knæ for Caroline: Det største siden EM i 1992!

Viktor Axelsen forstår ikke Hugh Jackmans kritik og udfodrer ham til kamp. Foto: AP Badminton - 16. jan. 2018 - kl. 09:06 Se video: Guld-Viktor udfordrer spydig Hollywood-stjerne til duel

Ekstra Bladet har været på besøg hos de to badminton-stjerner, som også danner par. Foto: /ritzau/René Schütze Sport og Spil Hele historien bag: Kom tæt på OL-stjernerne

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere