Dansk magtdemonstration ved Thomas Cup

VM for hold i badminton er mandag gået i gang i Bangkok, og de danske herrer lagde ud med lutter sejre

Viktor Axelsen skulle kun bruge 16  minutter til at vinde sin  kamp. Foto: AP
Viktor Axelsen skulle kun bruge 16 minutter til at vinde sin kamp. Foto: AP

Danmarks forsvarende Thomas Cup-mestre i badminton fik mandag en perfekt start på dette års holdturnering med en 5-0-sejr over Algeriet i den første gruppekamp.

Modstanderne fra Algeriet var chanceløse og formåede ikke at vinde et eneste sæt i de tre singler og to doubler.

For flere af de danske spilleres vedkommende var første kamp en meget kort fornøjelse.

Viktor Axelsen var helt suveræn i sin indledende singlekamp mod Youcef Sabri Medel, der blev besejret 21-4, 21-8 på blot 16 minutter.

Jan Ø. Jørgensen brugte to minutter mere på at banke Adel Hamek 21-7, 21-10 i den anden singlekamp, mens også Anders Antonsen tog en knusende sejr på 21-5, 21-9 over Mohamed Abderrahime Belarbi.

Herredoublen med Mathias Boe og Matgias Christiansen levede også op til favoritværdigheden med en sejr på 21-6, 21-11 over parret Koceila Mammeri og Youcef Sabri Medel.

Sidstnævnte tabte dermed for anden gang på kort tid.

Mads Conrad-Petersen og Mads Pieler Kolding cementerede til sidst den suveræne danske sejr ved at besejre Mohamed Abderrahime Belarbi og Adel Hamek med de overlegne cifre 21-3, 21-5.

Foruden Algeriet er Danmark i gruppe med Malaysia og Rusland ved Thomas Cup, der er herrernes hold-VM. Næste opgave er Rusland tirsdag.

Nummer et og to fra gruppen avancerer til kvartfinalen.

Ved den seneste Thomas Cup strøg Danmark helt til tops efter at have slået Japan, Malaysia og til sidst Indonesien i de afgørende runder.

Se også: Danske kvinder får perfekt start på Uber Cup

Se også: Nyt pointsystem i badminton er droppet

Se også: Hårdt slag for Danmark: Tre verdensstjerner bliver væk fra VM

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere