Dansk nedtur i bizar affære

Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen tabte første sæt, og så gik der cirkus i kampen mod verdens bedste

Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen er færdige ved World Tour Finals. Foto: -/Ritzau Scanpix
Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen er færdige ved World Tour Finals. Foto: -/Ritzau Scanpix

Den danske herredouble med Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen var fredag en del af en bizar kamp ved World Tour Finals.

Danskerne tabte første sæt med 15-21 mod verdens bedste par, Marcus Fernaldi Gideon/Kevin Sanjaya Sukamuljo.

Dermed røg Astrup og Rasmussens chance for at avancere til semifinalerne, og da Gideon og Sukamuljo allerede var sikret førstepladsen i gruppen, gik kampen i stå.

Ingen af spillerne gav sig fuldt ud, og intensiteten forsvandt fuldstændigt.

Til tider pjattede og klovnede især indoneserne. Spillet var tempoforladt og præget af lange sekvenserne, hvor fjerbolden blev hældt over nettet uden fart og skarphed.

Dansk oprejsning
Danskerne vandt andet sæt med 21-18, mens indoneserne tog tredje sæt 21-9. Det var niende danske nederlag i ti kampe mod de stærke indonesere.

Med herredoublens exit er Danmark kun repræsenteret ved Viktor Axelsen i semifinalerne lørdag.

Fredagen bød dog på opmuntringer til danskere, der allerede var ude af turneringen.

Efter to nederlag i mødet med storfavoritter vandt Line Christophersen i damesingle over tyske Yvonne Li med 21-11, 21-14.

Også mixeddoublen med Mathias Christiansen og Alexandra Bøje havde tabt sine to første kamp og var ude, inden det blev til sejr over Meng Tan Kian og Pei Jing Lai fra Malaysia med 21-15, 21-17.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.