Dansk OL-stjerne gravid: Stopper karrieren

Kamilla Rytter Juhl indstiller karrieren som professionel badmintonspiller

Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl til bal hos dronningen.

Dansk badminton mister en af sine største stjerner.

Kamilla Rytter Juhl, en af nyere tids bedste damedoublespillere, indstiller karrieren, da hun er gravid.

Det skriver Badminton Danmark i en pressemeddelelse onsdag.

- Det er noget som Christinna (Pedersen, red.) og jeg har forsøgt på i et stykke tid, så vi er ovenud lykkelige over, at det er lykkedes mig at blive gravid, og vi glæder os helt vildt til at blive en lille familie, siger Rytter Juhl.

- Selvom det har været en svær beslutning at tage, at jeg skulle stoppe min badmintonkarriere, så kan jeg også mærke, at det føles som det rigtige valg. Som nogen måske har bemærket, har jeg ikke været konkurrenceaktiv i de seneste par måneder, hvor vi forsøgte at blive gravide, og Christinna og jeg vil i den forbindelse gerne takke Badminton Danmark for den støtte og forståelse, som vi har oplevet undervejs i forløbet, siger Kamilla Rytter Juhl.

Se også: Eksperter lægger sig ned: De har udødeliggjort sig

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen i jubel efter sejren ved All England. Foto: Rui Vieira/AP Badminton - 19. mar. 2018 - kl. 22:18 Uheld ved at koste historisk triumf: Holdt det hemmeligt for landstræner

Christinna Pedersen vælger at fortsætte karrieren - og satser nu 100 procent på mixeddoublen med Mathias Christiansen frem mod OL i Tokyo om to år.

- De vil nu begge kunne træne mixeddouble på fuld tid, og det tror vi vil forstærke deres positive udvikling, siger sportschef i forbundet, Jens Meibom.

Nyheden kommer blot få uger før verdensmesterskaberne i kinesiske Nanjing, hvor makkerparret var blandt outsiderne til en finale. Det bliver der ikke noget af.

Kamilla Rytter Juhl har vundet DM i damedouble tre gange med Christinna Pedersen og en enkelt med Lena Frier Kristiansen. To gange er hun blevet dansk mester i mixeddouble med Thomas Laybourn og en enkelt gang med Mads Pieler Kolding.

Hun og Laybourn blev verdensmestre i mixeddouble i 2009, mens hun nåede VM-finalen med Christinna Pedersen i 2015. Makkerparret nåede tilmed OL-finalen året efter i Rio.

I foråret vandt de All England sammen.

Derudover har de vundet to VM-bronzemedaljer sammen.

Ekstra Bladet har været på besøg hos de to badminton-stjerner, som også danner par. Foto: /ritzau/René Schütze Sport og Spil Hele historien bag: Kom tæt på OL-stjernerne

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere