Dansk OL-stjerne tvunget til start: Hemmelighed kunne koste kassen

Den danske badmintonspiller Kamilla Rytter Juhl måtte gå langt for at undgå en klækkelig bøde

Kamilla Ryttter Juhl og Christinna Pedersen blev tvunget til at spille for at undgå en bøde. Foto: AP
Kamilla Ryttter Juhl og Christinna Pedersen blev tvunget til at spille for at undgå en bøde. Foto: AP

Det er ikke mere end et par uger siden, at den danske damedouble Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen, der også privat danner par, kunne dele nyheden om, at de skulle være forældre.

Rytter Juhl var blevet gravid og indstillede derfor sin karriere med det samme. Men selve optakten til, at nyheden kunne deles med hele verden, var en hård nød at knække for parret.

De vordende forældre stod til at skulle deltage i både Malaysia Open og Indonesia Open på trods af, at Rytter Juhl var gravid. Deltagelsen var påkrævet som følge af deres top ti-placering på verdensranglisten.

Men parret ville endnu ikke dele nyheden om det kommende barn med omverden, og da man kun kan melde afbud ved sygdom eller skade, blev de nødt til at stille til start for at undgå en bøde på omkring 32.000 kroner pr. turnering - altså 64.000 i alt.

- De kunne ikke vise noget om graviditeten på daværende tidspunkt, fordi der lige skulle være gået tre måneder og sådan.

- Vi vidste godt, at det rent sportsligt ikke gav mening, men for at retfærdiggøre, at Kamilla og Christinna ikke skulle betale en kæmpe bøde ved ikke at dukke op til de her turneringer, mente vi, at det var det bedste, siger landstræner Kenneth Jonassen i TV2 Sport's badmintonpodcast

Op til turneringen havde Rytter Juhl ikke trænet særligt meget, og det var tydeligt, hun var langt fra topformen. Parret røg ud i første runde af begge turneringer, men undgik dermed bøden.

Ved OL i Rio i 2016 vandt Rytter Juhl og Pedersen OL-sølv og vandt desuden All England-turneringen i marts, hvilket indtil videre er deres senest triumf sammen.

Mens Rytter Juhl skal føde parrets barn, fortsætter Pedersen sin badmintonkarriere. .

Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl sammen i Aalborg i efteråret. Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix Badminton - 11. jul. 2018 - kl. 10:12 Dansk OL-stjerne gravid: Stopper karrieren

Christinna og Kamilla har dannet par i mange år - de gjorde det først offentligt sidste efterår. Foto: René Schütze Badminton - 11. jul. 2018 - kl. 12:57 Lykkelig badminton-stjerne: Derfor blev det mig, der blev gravid

10 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere