Dansk stjerne stopper karrieren

Mathias Boe spiller sin sidste badmintonturnering i maj eller august, alt efter om han skal til OL eller ej

Den danske badmintonstjerne stopper karrieren senest efter OL. Foto: Jan Sommer
Den danske badmintonstjerne stopper karrieren senest efter OL. Foto: Jan Sommer

Den danske doublespecialist Mathias Boe er i gang med sine sidste måneder som professionel badmintonspiller.

Han indstiller sin aktive karriere på højeste niveau senest efter OL i august. Det siger han til TV2 Sport.

- Min plan er, at vi går benhårdt efter at kvalificere os til OL, og skulle vi komme med, så stopper jeg umiddelbart derefter, så det bliver min sidste turnering, siger Mathias Boe.

Sammen med makkeren Mads Conrad-Petersen jagter han en OL-billet. Men kvalificerer duoen sig ikke til legene i Tokyo, er karrierestoppet endnu nærmere.

I så fald bliver det efter Thomas Cup - hold-VM på herresiden - på hjemmebane i maj, siger Boe til tv-stationen.

Boe og Conrad-Petersen ligger nummer 19 på verdensranglisten, mens Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen ligger nummer 14 og er Danmarks bedst rangerede herredouble.

39-årige Boe oplevede de største resultater sammen med sin tidligere makker Carsten Mogensen. Duoen spillede sin sidste turnering sammen sidste år.

I løbet af deres mangeårige makkerskab vandt de blandt andet All England to gange, mens det også blev til OL-sølv i 2012, VM-sølv i 2013 og VM-bronze i 2014.

Se også: Viktor Axelsen scorer stor milliongevinst på luksushus

Her er studentermedhjælperens bud på et hold til runde 2. Kan du slå det? Foto: Screenshot Sport og Spil Super-managers råd: De må friste selv nærigrøvene

Eriksen og co. kan ses gratis via bettingsites. Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix Sport og Spil Hemmeligt trick: Se Eriksen - gratis

2 kommentarer
Vis kommentarer