Dansk verdensstjerne går glip af VM

Viktor Axelsen døjer fortsat med rygproblemer og vælger nu at melde afbud til verdensmesterskaberne

Viktor Axelsen har i 2019 nået All England-finalen. De seneste måneder har dog været plaget af afbud til flere store turneringer som følge af allergi og skader. Foto: Rui Vieira/AP/Ritzau Scanpix
Viktor Axelsen har i 2019 nået All England-finalen. De seneste måneder har dog været plaget af afbud til flere store turneringer som følge af allergi og skader. Foto: Rui Vieira/AP/Ritzau Scanpix

2. division i fodbold begynder denne weekend. Husk at du med et login til Ekstra Bladet + kan se alle de kampe, du skulle have lyst til. Køb dig adgang lige her

Verdensmesterskaberne i badminton i august bliver uden Viktor Axelsen.

Verdensmesteren fra 2017 har onsdag via Badminton Danmark meddelt, at han dropper planerne om at stille op i Schweiz 19.-25. august på grund af den rygskade, han stadig døjer med.

- Jeg er rigtig ked af det og ærgerlig over situationen, siger Viktor Axelsen

- VM er den største begivenhed i år, og jeg havde selvfølgelig glædet mig til at spille. Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne for at blive klar til VM, men jeg må også være realistisk og lytte til min krop og til lægernes rådgivning, siger den danske stjerne i pressemeddelelsen.

Problemerne har også holdt ham ud af de store turneringer i Jakarta og Tokyo de forgangne uger, mens European Games i Minsk i juni også var uden Axelsen - denne gang på grund af allergi.

Mere præcist døjer Viktor Axelsen med en såkaldt diskusprotrusion i lænden, der er et forstadie til en diskusprolaps.

- Viktor er en af verdens absolut bedste badmintonspillere og var den største medaljekandidat for Danmark til det kommende VM. Derfor er det selvfølgelig meget ærgerligt for både ham og Danmark, at han ikke kommer på banen til VM, siger sporschef i Badminton Danmark, Jens Meibom.

Glimrende forår afløst af trist sommer
Han tilføjer, at det ikke vil være forsvarligt at stille op til VM.

- Viktor og Team Danmarks medicinske stab har kæmpet for, at han kunne blive klar siden skaden hændte. Det er gået fremad, men hans rygskade er stadig ikke helet nok til, at det ville være forsvarligt for ham at stille op til VM, siger Meibom.

Det er en uge siden, Axelsen til TV 2 meddelte, at han fortsat var optimist.

- Jeg er en lille smule bekymret, men jeg er også fortrøstningsfuld og håber, jeg kan blive klar. Jeg forbereder mig så godt, jeg kan, som hvis jeg skulle til et VM, men fakta er også bare, at lige nu går det lidt langsomt, desværre, sagde han.

Jan Ø. Jørgensen og Anders Antonsen er udtaget til at repræsentere Danmark i herresingle, mens Hans-Kristian Vittinghus så sent som tirsdag modtog en invitation, da verdensranglistens nummer 119, tyske Alexander Roovers, har måttet trække sig.

Viktor Axelsen har senest været i kamp i maj ved Sudirman Cup i Kina, hvor han slog både Anthony Ginting fra Indonesien og Chen Long fra Kina.

Tidligere på foråret var han i finalen i All England (Super 1000) og vandt siden India Open (Super 500). Først på året nåede han semifinalen i både Malaysia Masters og Indonesia Masters. Begge Super 500-turneringer.

Viktor Axelsen gik hele vejen ved VM i 2017 og vandt VM-guld som den første danske herresingle i 20 år.

Se også: Absurd skandale: Spritnyt stadion 15 centimeter for smalt

Caroline Wozniacki ryster champagneflasken efter sin grand slam i Australien. Men også finansielt har hun kunnet lade propperne springe. Foto: AP Sport og Spil Her er Danmarks bedst betalte sportsstjerner: Caroline rammer 100 millioner!

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere