Danske badmintonmænd kører Letland over i EM-lynsejr

Ingen af de fem kampe varede mere end 20 minutter, da Danmarks herrelandshold besejrede Letland ved EM

Letlands højest rangerede spiller, Andis Berzins, kunne ikke stille noget op mod Viktor Axelsen. Foto: Jens Dreisling/Ritzau Scanpix
Letlands højest rangerede spiller, Andis Berzins, kunne ikke stille noget op mod Viktor Axelsen. Foto: Jens Dreisling/Ritzau Scanpix

Letland hører til blandt badmintonsportens mindre lande, og balterne fik som ventet ikke et ben til jorden mod Danmarks herrelandshold ved EM i Frankrig.

Danskerne vandt 5-0 i et opgør, hvor ingen af de fem kampe varede mere end 20 minutter.

Letlands status i det internationale hierarki illustreres fint ved, at landets bedste spiller, Andis Berzins, er rangeret helt nede som nummer 1407 i verden.

Han kunne intet stille op mod Viktor Axelsen, der lagde for ved at vinde 21-6, 21-9.

Jan Ø. Jørgensen fulgte op ved at give sin modstander henholdsvis 7 og 8 point i de to sæt, mens Hans-Kristian Vittinghus tog den tredje singlesejr med 21-1, 21-14.

Heller ikke de to doubler Mathias Boe/Mads Conrad-Petersen og Kim Astrup/Anders Skaarup havde de fjerneste problemer med deres lettiske modstandere.

Det er Danmarks anden sejr i lige så mange kampe. Onsdag åbnede danskerne turneringen med en klar sejr over Wales.

Fredag venter den sidste og sværeste modstander i den indledende gruppe i form af Schweiz.

Det danske damelandshold skal på banen senere onsdag, hvor holdet står over for Irland.

Se også: De aktive er enige - eksperten har frækt modbud
Det internationale motorsportsfodbund FIA tager ikke nogen chancer og har udsat Kinas Grand Prix af frygt for coronavirus. Foto: Aly Song/Ritzau Scanpix Formel 1 - 12. feb. 2020 - kl. 13:16 Officielt: Coronavirus udsætter F1-løb
Viktor Fischer er blevet skadet på FC Københavns træningslejr og er formentlig ude et par uger. Foto: Jens Dreisling FC København - 12. feb. 2020 - kl. 12:56 Dårligt nyt for FCK: Fischer må holde pause

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere