Danske doubler spiller sig videre i European Games

Med sejr over et par fra Litauen er Sara Thygesen og Maiken Fruergaard klar til kvartfinalen i Minsk

Sara Thygesen og Maiken Fruergaard er videre til klartfinalen i Minsk. Foto: Jens Dresling.
Sara Thygesen og Maiken Fruergaard er videre til klartfinalen i Minsk. Foto: Jens Dresling.

Den danske damedouble Sara Thygesen og Maiken Fruergaard spillede sig onsdag videre til kvartfinalerne i European Games.

Alt andet havde da også været en gedigen skuffelse for danskerne, der er seedet som nummer et i turneringen.

Arbejdet skulle dog gøres færdigt i onsdagens kamp mod Vytautė Fomkinaitė og Gerda Voitechovskaja fra Litauen.

Og det blev det. Endda eftertrykkeligt, for den danske double fejede litauerne af banen med cifrene 21-10, 21-7.

Sejren bringer den danske double op på to sejre i gruppen, og selv om det ikke rækker til en førsteplads, går danskerne videre. De to bedste hold i hver gruppe avancerer nemlig til kvartfinalerne.

Artiklen fortsætter under billedet...

Maiken Fruergaard og Sara Thygesen i aktion. Foto: Jens Dresling.
Maiken Fruergaard og Sara Thygesen i aktion. Foto: Jens Dresling.

Gruppen blev vundet af briterne Lauren Smith og Chloe Birch, der indledte turneringen med at besejre den førsteseedede danske double i Minsk.

Også herredoublen med Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen er videre i suveræn stil til kvartfinalen.

Den danske duo vandt onsdag 22-20, 21-12 over hollænderne Jelle Maas og Robin Tabeling. Dermed snuppede danskerne førstepladsen i gruppen.

Torsdag gælder det kvartfinalerne i turneringen.

Den tidligere Brøndby-assistent Albert Capellas er ny mand i spidsen for U21-landsholdet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix Landsholdsfodbold - 26. jun. 2019 - kl. 14:21 Historisk ansættelse: Brøndby-fortid gjorde ham til landstræner

Se også: Groth blæser i European Games-finale og tager OL-billet

Se også: Cort skal hjælpe Fuglsang til topplacering i Touren

- Et stort, sort hul, lyder Carina Lundbye Hansens beskrivelse af tiden efter tragedien. Indsat Allan Simonsen. Foto: Tim Kildeborg Jensen og Thomas Lekfeldt (indsat billede) Sport og Spil Så kæresten dø på TV: Jeg er smadret indeni - for altid!

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere