Danske OL-stjerner triumferer i Indien

Der var både finalesejr til den danske herre- og damedouble ved badminton-turnering i Indien

Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl har fået en forrygende start på 2017. (Arkivfoto: Jens Dresling)
Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl har fået en forrygende start på 2017. (Arkivfoto: Jens Dresling)

Der var hæder til to danske doubler, da finalerne blev spillet i Grand Prix Gold-turneringen India Masters i badminton i Indien.

Den danske herredouble med Carsten Mogensen og Mathias Boe var i finalen oppe imod parret Ching Yao Lu og Po Han Yang fra Taiwan, og her blev det til dansk finalesejr i to sæt med 21-14, 21-15.

Også hos kvinderne var der dansk succes, da den danske damedouble med Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen vandt deres finale.

Danskerne mødte det indiske par Ashwini Ponnappa og Sikki Reddy Nelakurihi.

Her skulle der også to sæt til, før den danske sejr på 21-16, 21-18 var en realitet.

Efter et 1. sæt, hvor de havde godt styr på deres modstandere hele vejen igennem, var danskerne i alvorlige problemer i 2. sæt - nede 11-16. De tog dog herefter fem point i streg og siden tre mere i træk fra 18-18 til sejren på 21-18.

Turneringen er en såkaldt Grand Prix Gold og rangerer lige under Super Series.

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere