Danske Rasmus fik kinesiske klø i stor semifinale

Efter at have imponeret i Paris måtte Rasmus Gemke lørdag sande, at verdens nummer to var for dygtig for ham

Badmintonspilleren Rasmus Gemke må efter en stærk uge indstille sig på at holde fri søndag, når der spilles finale i herresingle i French Open i Paris.

I semifinalen tabte han ganske klart til verdensranglistens nummer to, kineseren Shi Yuqi, som vandt med 21-11, 21-16.

- Jeg var mentalt klar, og jeg havde glædet mig sindssygt meget til kampen, men jeg følte egentlig bare, at jeg mødte en bedre spiller, siger Rasmus Gemke til TV2 Sport efter kampen.

På vej til semifinalen nedlagde den 21-årige aarhusianer blandt andre fjerdeseedede Chou Tien Chen og Hans-Kristian Vittinghus, men endnu en stor skalp var han ikke i nærheden af.

Den 22-årige kineser illustrerede forskellen på en spiller, der gør sig i verdenstoppen til daglig, og en spiller, der før turneringen i Frankrig aldrig havde slået en spiller i top-20 på verdensranglisten.

Shi Yuqi bragte sig hurtigt foran 5-1, og kineseren spillede på et niveau, hvor den undertippede dansker ikke kunne være med.

Det kinesiske forspring voksede støt resten af sættet, og første sæt blev vundet med 21-11.

I andet sæt var Gemke med til 5-5, før sættet knækkede i Shi Yuqis favør. Midtvejs i sættet lød det kinesiske forspring på 11-6.

Gemke fik opmuntrende råb fra trænerbænken, men han kunne kun bremse den kinesiske pointmaskine, ikke stoppe den. Til sidst vandt Shi Yuqi kampen på sin første matchbold.

Med Gemkes exit er samtlige danske deltagere ude af French Open.

French Open er en Super 750-turnering. Den rangerer derfor på næsthøjeste niveau på World Tour-kalenderen, ligesom det også er tilfældet med Denmark Open. Tre turneringer samt sæsonfinalen rangerer højere på World Touren.

Se også: For god til FCN: 'Kom nu væk, Hjulmand!'

Se også: Nu må det høre op: Ny regel skal forbedre fodbolden

Foto: Zak Mauer/Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra USA: 'Kevin må aldrig blive tilfreds'

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere