Danske verdensettere vinder åbningskamp i Sydkorea

Mathias Boe og Carsten Mogensen var bedst i slutfasen af begge sæt mod et par fra Indonesien ved Korea Open

Mathias Boe og Carsten Mogensen fik en god start i Sydkorea. Foto: AP.
Mathias Boe og Carsten Mogensen fik en god start i Sydkorea. Foto: AP.

Badmintonduoen Mathias Boe og Carsten Mogensen spillede sig onsdag videre fra første runde ved Super Series-turneringen Korea Open i Seoul.

De topseedede danskere vandt 21-17, 21-17 over Berry Angriawan og Hardianto Hardianto.

Se også: Badmintonforbund splitter succesfuld mixeddouble

Mathias Boe og Carsten Mogensen, der topper verdensranglisten, havde en enkelt gang tidligere mødt indoneserne.

Det var ved Indonesia Open i juni, hvor danskerne vandt i tre sæt.

Onsdag i Seoul så danskerne ud til at være i en relativt komfortabel føring i første sæt, men indoneserne fik med fem point på stribe bragt sig foran 13-12, og senere førte de 16-14.

Så strammede danskerne skruen, og med fire point i træk vandt Mathias Boe og Carsten Mogensen sættet.

I andet sæt skiftedes parrene til at have føringen frem til stillingen 15-15, hvorefter danskerne tog teten permanent og sikrede sejren.

Mathias Boe og Carsten Mogensen har to gange vundet Korea Open. Det skete i 2009 og 2014.

De femteseedede Mads Pieler Kolding og Mads Conrad-Petersen er også videre efter en sejr i to sæt over et par fra Sydkorea.

Danmark har tre par videre til anden runde i herredouble. Anders Skaarup Rasmussen og Kim Astrup vandt i tre sæt over et par fra Tyskland.

I mixeddouble tabte Anders Skaarup Rasmussen og Line Kjærsfeldt i to sæt til et par fra Japan.

Line Kjærsfeldt er også færdig i damesingle efter et nederlag i to sæt til en spiller fra Sydkorea.

Julie Finne-Ipsen og Rikke Søby tabte i damedouble i to sæt til et par fra Sydkorea.

Se også: VM-Viktor hyldet på Rådhuspladsen

Se også: Hylder Danmarks nye verdensmester: Han er for god for konkurrenterne

Linnéa Claeson har drømt om at spille i Danmark - verdens bedste liga - siden hun var lille. Derfor flyttede hun fra det centrale Stockholm til Ringkøbing - og er faldet godt til i både klub og by. Foto: Anders Brohus Sport og Spil Håndboldspiller og feminist: Jeg burde ku' gå nøgen gennem byen uden nogen rørte ved mig!

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen