Dansker millimeter fra sensationen

Dansk badmintonhåb gav topseedet stjerne kam til sit hår ved sæsonfinalen på Bali

Line Christophersen tabte knebent sin anden kamp ved sæsonfinalen. Foto: AFP/Ritzau Scanpix
Line Christophersen tabte knebent sin anden kamp ved sæsonfinalen. Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Det har ikke været nogen hemmelighed, at 21-årige Line Christophersen er med ved BWF's sæsonfinaler for at lære.

Hun er kvalificeret via sine finalepladser i Spain Masters og Orléans Masters tidligere på sæsonen - to europæiske turneringer, der rangerer et pænt stykke fra de største i verden.

Derfor er der heller ingen forventninger om, at verdensranglistens nummer 27 for alvor vil kunne true sine modstandere i gruppespillet, der alle tre er noget bedre placeret.

Det var også tilfældet i den første gruppekamp onsdag, hvor Line Christophersen tabte relativt klart til den tidligere verdensmester Pusarla Sindhu fra Indien.

Men torsdag morgen dansk tid virkede det som om, danskeren havde glemt alt om seedninger og ranglister, da hun tørnede sammen med den topseedede thailænder Pornpawee Chochuwong, der dog i sidste ende trak sig sejrrigt ud med 22-20, 23-21.

Hun halsede gevaldigt efter i begyndelsen af 1. sæt, men en god stime betød, at hun indhentede sin nok noget overraskede modstander. Der var kontakt ved 16-16 og igen ved 19-19, inden danskeren overraskende tilspillede sig en sætbold.

Den misbrugte hun, og så nappede Chochuwong i stedet sættet efter tre bolde i træk.

Billedet var fuldstændig det samme efter sideskiftet. God start af thailænderen, mens danskeren fik halet ind på hende og udlignet til 16-16. Christophersen var endda på 18-16, mens hun efterfølgende afværgede to matchbolde.

Til sidst viste modstanderen sig dog for stærk og lukkede kampen med to point i træk.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Mixeddouble tæt på exit

Alexandra Bøje og Mathias Christiansen må sandsynligvis forlade turneringen inden semifinalerne. Foto: AFP/Ritzau Scanpix
Alexandra Bøje og Mathias Christiansen må sandsynligvis forlade turneringen inden semifinalerne. Foto: AFP/Ritzau Scanpix
 

Den danske mixeddouble med Mathias Christiansen og Alexandra Bøje er med stor sandsynlighed færdig ved World Tour Finals i badminton inden den sidste runde af gruppespillet.

Parret havde ellers alle chancer for at vinde torsdag over Chan Peng Soon/Goh Liu Ying fra Malaysia, men trods føringer blev også den anden kamp i turneringen tabt. Cifrene lød 17-21, 21-19, 16-21.

Nu skal Christiansen og Bøje ikke bare vinde den sidste kamp fredag, men er også afhængig af andre resultater for at gå videre til semifinalerne.

Det danske par burde have vundet første sæt, som de længe dominerede. De fik særligt overtaget i duellerne, da 5-5 blev vekslet til 11-5.

Danskerne holdt en fin afstand indtil føringen 16-12, men så ændrede kampen karakter.

Det malaysiske par fik pludselig alle bolde tilbage og spiste hurtigt af det danske forspring.

Ved at vinde ni af sættets ti sidste bolde ændrede det malaysiske par 12-16 til 21-17.

Andet sæt var tæt på at få samme skuffende forløb for danskerne, der førte 18-13 og 19-15, men måtte se forspringet smuldre til stillingen 19-19.

Men så kom en netruller danskerne til undsætning, og den første sætbold blev udnyttet.

I tredje sæt virkede det malaysiske par helt slukøret i indledningen, og danskerne bragte sig foran 9-4, men gik så helt i stå. 13 af de næste 15 point blev tabt, og så var stillingen 11-17.

Danskerne reducerede til 16-18, men kæmpede med fysikken til sidst og tabte de sidste tre bolde.

/ritzau

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde