Derfor dropper guld-Viktor EM

Danmark møder op som forsvarende mester til EM for herre- og damehold i badminton i Rusland

Viktor Axelsen springer EM over. Foto: AP
Viktor Axelsen springer EM over. Foto: AP

De spillere, der i februar skal forsvare Danmarks EM-guld i badminton, er nu blevet udtaget af den sportslige ledelse i Badminton Danmark, og det er en blanding af ungdom og rutine.

Se også: Danske badminton-stjerner fik stryg i store finaler

På deltagerlisten figurerer den danske verdensmester i badminton, Viktor Axelsen, ikke, og det er der en god grund til, fortæller landstræner Kenneth Jonassen.

- De herresingler, vi sender til EM i Kazan, er stærke nok til at kunne håndtere den opgave. Vi er privilegerede med mange dygtige spillere, og det giver Viktor (Axelsen, red.) mulighed for at have øget fokus på All England.

- Desuden synes vi også, det er vigtigt at give noget mesterskabserfaring til de unge spillere, og så giver det forhåbentlig en god mulighed for, at Jan Ø. Jørgensen kan få sit internationale comeback.

Jan Ø. Jørgensen har siden All England i marts været plaget af en fodskade, og det er ikke blevet til mange timers badminton for ham i år.

Han er først begyndt at træne badminton igen for nylig efter et mislykket comeback tidligere i år.

Derfor er det da heller ikke absolut sikkert, at den tidligere All England-sølvvinder bliver klar til EM.

Men skulle det blive nødvendigt for Danmark, at Viktor Axelsen rejser til Rusland, så bliver det sådan, fortæller Jonassen.

- Det er ikke et fravalg af Viktor. Han står på listen, så er der skader eller lignende, så ryger han med til Kazan.

- Der er ingen tvivl om, at han vægter All England højt, men han har også forståelse for, at hvis der er brug for, at han træder til og er Danmarks spydspids til EM, så gør han det.

All England spilles i marts.

Danmark er forsvarende europamester både for herre- og damehold, og landstræner Kenneth Jonassen forventer succes i Rusland.

Blandt spillerne, der skal forsvare de danske farver, kan på damesiden nævnes Christinna Pedersen, Kamilla Rytter Juhl, Line Kjærsfeldt og Sara Thygesen.

Begge danske hold er topseedede.

Se også: Dansk herredouble slår japanere og er i Hongkong-finale

Se også: Dansk talent tvang olympisk mester ud i marathon-dyst

Se også: Kværner videre i Asien: Dansk par fortsætter optur

Jan Ø. Jørgensen er den af de nuværende danske badminton-stjerne, der har tjent mest i sin karriere. Der er dog langt op til Peter Gade, der anslået har tjent mere end 100 millioner kroner i sin karriere. Foto: Eyevine Sport og Spil Fjerbold-millionærer: Så godt tjener de danske badminton-stjerner

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen