Don Ø om småkagekrigen: Tag jer sammen!

– Der skydes gråspurve med kanoner, siger Flemming Østergaard, som kalder Badminton Danmarks ledelse for ’lallende amatører’

- Der er OL om mindre end halvandet år, hvor Danmark gerne skulle på medalje-skamlen i badminton, og den ambition gambler man nu med på grund af småpenge, siger tidligere bestyrelsesformand for Kelsen Group, Flemming Østergaard (Foto: Lars Poulsen).
- Der er OL om mindre end halvandet år, hvor Danmark gerne skulle på medalje-skamlen i badminton, og den ambition gambler man nu med på grund af småpenge, siger tidligere bestyrelsesformand for Kelsen Group, Flemming Østergaard (Foto: Lars Poulsen).

Fem af Danmarks absolut største badmintonstjerner blev fredag eftermiddag smidt af landsholdet og udelukket fra elitetræningen fremover. 

Brøden, som de pågældende spillere – Mathias Boe, Carsten Mogensen, Joachim Fischer, Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl – har gjort sig skyldige i? De har alle private sponsorkontrakter med småkageproducenten Kelsen Group, hvilket først er blevet et problem, efter Badminton Danmark for et par måneder siden på landsholdets vegne indgik en sponsorkontrakt forud for det kommende hold-VM med den konkurrerende kageproducent Danisa.

Se også: Grotesk: Småkagekrig smadrer landsholdet!

Kelsen og Danisa ligger i åben jurakrig på både det kinesiske og amerikanske marked. Kelsen beskylder Danisa for falsk markedsføring samt for mangelfuld og vildledende varedeklaration. For Kelsen Groups administrerende direktør Brian Rønsholdt ligner det derfor mere end blot en tilfældighed, at Danisa har tegnet kontrakt med Badminton Danmark – vel vidende at fem af landsholdets største stjerner har kontrakter med konkurrenten.

– Selvfølgelig forsøger Danisa at drille os med denne aftale. De har jo set, hvilken værdi Kelsen har haft i Kina med disse sponsorater. Jeg synes bare, det er utrolig synd for de fem spillere, der nu er kommet i klemme.

– De pågældende spillere har strakt sig meget langt for at finde en løsning på dette problem, hvis bare Danisa ville være den mindste smule samarbejdsvillige. Det har de ikke været, siger Brian Rønsholdt.

Flemming Østergaard har ikke meget til overs for Badminton Danmark (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Flemming Østergaard har ikke meget til overs for Badminton Danmark (Foto: Tariq Mikkel Khan)
 

Se også: Ærgerlig formand: Det koster os en VM-medalje

Flemming Østergaard, tidligere topboss i FC København og tidligere bestyrelsesformand for Kelsen Group gennem en årrække, sidder på sidelinjen og ryster på hovedet over hele kagekrigen, der har fået så alvorlige konsekvenser for dansk badminton. For ’Don Ø’ er den helt store skurk i miseren Badminton Danmark.

– De har siddet og forhandlet med Danisa, vel vidende at de fem topspillere havde personlige kontrakter med konkurrenten. Det er da ikke for smart, for selvfølgelig kunne man have fundet en anden løsning.

– For mig virker det som nogle lallende amatører. Må jeg minde om, at der er OL om mindre end halvandet år, hvor Danmark gerne skulle på medalje-skamlen i badminton, og den ambition gambler man nu med på grund af småpenge. Helt ærlig, tag jer nu sammen, lyder det fra Don Ø.

Se også: Thygesen afslører: Skade ødelagde drømmeskifte til USA

Husker I, da Flemming Østergaard var FCK-boss?:

83 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere