Annonce:
Annonce:

Drømmestart for Axelsen i sæsonfinalen

Efter en blød start satte Viktor Axelsen tingene på plads, da han åbnede sæsonfinalen med en sikker sejr

Viktor Axelsen er favorit til at vinde sæsonfinalen i Bangkok, og han kom onsdag perfekt fra land. Foto: Francois Mori/Ritzau Scanpix
Viktor Axelsen er favorit til at vinde sæsonfinalen i Bangkok, og han kom onsdag perfekt fra land. Foto: Francois Mori/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Badminton

Badmintonspilleren Viktor Axelsen kom perfekt fra land ved årets sidste turnering, sæsonfinalen i Bangkok.

Med en sejr på 21-13, 21-11 over kineseren Lu Guang Zu fører han gruppen, der tæller fire spillere. Japaneren Kodai Naraoka og inderen H.S. Prannoy er de to andre i gruppen.

De to bedste går videre til semifinalerne. Axelsen møder torsdag Naraoka, som slog Prannoy i tre sæt, og kan med en sejr blive semifinaleklar allerede inden sidste gruppekamp.

Axelsen kan binde en sløjfe på en af de mest suveræne sæsoner, der nogensinde er set i badmintonsporten.

Semifinalenederlaget til indiske Lakshiya Sen i årets første turnering og nederlaget til træningsmakkeren Loh Kean Yew ved Denmark Open er Axelsens eneste nederlag i hele 2022.

Annonce:

To gange har han trukket sig med skadesproblemer før en kamp, men sejren over Lu Guang Zu onsdag var hans sejr nummer 53 i 2022, hvor han også tog en suveræn VM-titel samt All England-trofæet.

Han kan i Bangkok vinde sæsonens niende titel.

Axelsens spil sad ikke perfekt fra kampens start mod Lu Guang Zu, og selv om han ikke på noget tidspunkt var bagud, var han ikke på sit topniveau.

Kineseren fulgte med hele vejen, og den manglende sikkerhed i danskerens spil forsøgte Lu Guang Zu at udnytte ved at skrue tempoet op.

Det drillede den danske storfavorit, som dog efter opholdet ved 11-8-føring fik mere skik på sit eget spil. Han havde fået spillet sig ind i hallen og vindforholdene med en markant sidevind.

Roen indfandt sig i spillet, og Axelsen turde at stille sig længere frem og kontrollere spillet fra forbanen.

Fra 13-11 i dansk favør blev det kun til to kinesiske point, før Axelsen lukkede sættet med 21-13.

Derfra var det en overlegen dansker i total kontrol, som gav Lu Guang Zu en badmintonlektion i andet sæt.

Fra 8-5 tog Axelsen otte point på stribe, og så var kampen afgjort.

Annonce:

Til gengæld indkasserede Danmarks anden repræsentant i turneringen, herredoublen med Kim Astrup og Anders Skaarup, et nederlag i første gruppekamp mod de fjerdeseedede kinesere Liu Yu Chen og Ou Xuan Yi.

Danskerne spillede et skidt første sæt, men var tæt på at tage andet sæt. Det endte dog med kinesisk sejr på 21-11, 21-19 efter en netruller på matchbolden.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Søren Pind er gået fra snøvsen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: