EM i København: Super-start for Danmark

Anders Antonsen og de øvrige danske badmintonspillere vandt onsdagens dyst mod Frankrig ved EM for hold

Danmark fik en god start ved EM i badminton på hjemmebane. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Danmark fik en god start ved EM i badminton på hjemmebane. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det danske badmintonlandshold indledte onsdag jagten på den tredje EM-titel for blandede hold i træk.

Og det blev en god start, da Danmark vandt samlet med 4-1 i kampe over Frankrig på hjemmebane i Frederiksberg Hallerne.

Allerede efter tre kampe var opgøret afgjort, da danskerne vandt de første tre kampe og kom foran 3-0. Der spilles bedst af fem kampe.

I den første singlekamp vandt Anders Antonsen med 21-15, 21-16 over franskmanden Lucas Corvee.

Den nykårede DM-mester var dog i problemer i første sæt, hvor Corvee kom foran med 10-8.

Antonsen fik dog allerede skabt kontakt ved 11-11, og derfra så danskeren sig ikke tilbage.

I andet sæt kunne franskmanden kun følge med til stillingen 3-3. Derefter trak Antonsen fra og vandt åbningskampen sikkert, så Danmark var foran 1-0

I den næste kamp vandt Line Kjærsfeldt endnu mere overbevisende. Hun sejrede med 21-12, 21-8 over Léonice Huet.

Dernæst afgjorde herredoublen med Anders Skaarup Rasmussen og Frederik Søgaard dysten mod Frankrig.

Danskerne slog Thom Gicquel og Ronan Labar med 21-17, 21-18 efter tre kvarters spil.

Frankrig fik reduceret og pyntet på resultatet ved at vinde i damedouble.

Maiken Fruergaard og Rikke Søby tabte 21-23, 21-15, 20-22 til Emilie Lefel og Anne Tran, og det blev både den længste og mest jævnbyrdige kamp af de fem. Den varede næsten fem kvarter.

I den femte og sidste kamp vandt mixeddoublen med Christinna Pedersen og Mathias Christiansen 21-9, 21-9 over den franske duo Delphine Delrue og Thom Gicquel.

I de næste to gruppekampe torsdag og fredag skal Danmark møde Holland og Spanien.

Danmark har vundet EM for hold 16 gange i historien.

Poul-Erik Høyer genopliver gerne sin stjernestund for tyve år siden. I dag kæmper guldvinderen nye kampe for sporten uden at blive ordentlig lønnet for det. Foto: Linda Johansen Sport og Spil Gulddrengen ofrer alt for badminton: Livet med korruption, skilsmisse og egen butler

Viktor Axelsen forstår ikke Hugh Jackmans kritik og udfodrer ham til kamp. Foto: AP Badminton - 16. jan. 2018 - kl. 09:06 Se video: Guld-Viktor udfordrer spydig Hollywood-stjerne til duel

Se også: OL-heltens bøn om hjælp: Jeg ved ikke, hvem jeg er

(Arkivfotos: Mads Madsen, Preben S. Søborg, Thomas Wilmann og Lars Krabbe) Sport og Spil 90'ernes stjerner: Her er OL-heltene i dag

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere