Et vanvittigt år: Viktor skriver historie igen

Finaledeltagelsen i Indonesia Open sikrede Viktor Axelsen femte slutkamp i Super 1000-regi. Det har ingen præsteret før

Viktor Axelsen vandt søndag Indonesia Open. Foto: Badminton Association of Indonesia/AFP/Ritzau Scanpix
Viktor Axelsen vandt søndag Indonesia Open. Foto: Badminton Association of Indonesia/AFP/Ritzau Scanpix

Tirsdag bliver det offentliggjort, at Viktor Axelsen overtager førstepladsen på verdensranglisten i herresingle.

Det sker efter mere end tre år med Kento Momota på tronen, og opturen er endnu et klimaks for den danske badmintonstjerne i en allerede nu voldsomt imponerende karriere.

Senest nåede han – og vandt – finalen i Indonesia Open, der er en såkaldt Super 1000-turnering – absolut højeste niveau i verden.

Det var femte gang i 2021, han spillede en finale på det niveau – og fjerde gang, han trak sig sejrrigt ud af den.

Nu skriver det internationale badmintonforbund, BWF, at det også er et stykke historieskrivning.

Aldrig før har en spiller præsteret at nå slutkampen i turneringer på allerøverste hylde.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Axelsens Super 1000-finaler:

17. januar: Yonex Thailand Open – slår Angus Ng Ka Long i to sæt

24. januar: Toyota Thailand Open – slår Hans-Kristian Vittinghus i to sæt

22. marts: All England – taber til Lee Zii Jia i tre sæt

24. oktober: Denmark Open – slår Kento Momota i tre sæt

28. november: Indonesia Open – slår Loh Kean Yew i tre sæt

Dertil skal selvfølgelig lægges OL-finalen i august, hvor han slog Chen Long i to sæt, mens han nåede finalen i den udsatte sæsonfinale fra 2020 i januar. Her tabte han til Anders Antonsen i tre sæt.

Axelsen har desuden spillet og vundet finalen i EM for blandede hold med Danmark i februar, Super 300-turneringen Swiss Open i marts. Og så kvalificerede han sig til EM-finalen mod Anders Antonsen i maj – men måtte trække sig med corona.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

- Jeg kunne ikke have drømt om et bedre år. Jeg nyder nuet og glæder mig over, at jeg har min familie ved min side. Det er meget specielt, sagde han søndag efter sejren over Loh Kean Yew.

- Det er en stor motivation for mig at se min datter være ligeglad med, om jeg har vundet eller tabt, sagde han.

Med sejren i Indonesia Open nåede Axelsen desuden en milepæl for dansk og europæisk badminton, som kun Jan Ø. Jørgensen og Camilla Martin har gjort i singlerækkerne før ham. Turneringen regnes sammen med China Open som noget af det sværeste for europæere at vinde.

China Open er der i øvrigt også kun én europæer, der har prøvet at vinde i singlerækkerne: Jan Ø. Jørgensen i 2016...!

Kento Momota, der var ude så godt som hele 2020 efter en trafikulykke, blev ramt af coronavirus kort inden de tre turneringer i Bangkok i januar, hvorfor han først gjorde comeback ved All England.

Hans 2021 har været mere skramlet med skuffende oplevelser i netop All England og OL, hvor han røg ud, inden det blev rigtig sjovt. Hans sejr over Anders Antonsen ved Indonesia Masters sidste weekend var højdepunktet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nogle af de bedste mangler

Der venter nu en interessant sæsonfinale med start onsdag på Bali, hvor både Axelsen og Momota deltager.

Folk som Anders Antonsen, Chou Tien-chen, Jonatan Christie, Anthony Sinisuka og Chen Long er fraværende, hvorfor en slutkamp mellem de to rivaler bestemt ligner en mulighed.

- Jeg ser frem til sæsonfinalerne. Det er en stor, mental udfordring for mig med endnu en uge. Der vil være hårde kampe, men det er sådan, det er. Det er mit job, sagde Axelsen efter sejren søndag.

Der er I skrivende stund ikke trukket lod til de to grupper, men finalefeltet ser således ud:

Viktor Axelsen, Danmark

Lee Zii Jia, Malaysia

Srikanth Kidambi, Indien

Rasmus Gemke, Danmark

Toma Junior Popov, Frankrig

Lakshya Sen, Indien

Kento Momota, Japan

Kunlavut Vitidsarn, Thailand

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.