Fem danske verdensstjerner smidt af landsholdet

Brud på kollektiv aftale betyder, at fem af Danmarks bedste badmintonspillere er ude af landsholdet

Carsten Mogensen og Mathias Boe er ikke længere en del af det danske landshold som følge af deres individuelle aftaler, der er i strid med den kollektive aftale. (Foto: Jens Dresling)
Carsten Mogensen og Mathias Boe er ikke længere en del af det danske landshold som følge af deres individuelle aftaler, der er i strid med den kollektive aftale. (Foto: Jens Dresling)

En strid om et trøjesponsorat til VM har nu fået Badminton Danmark til at bryde samarbejdet med fem profiler.

Det drejer sig om Christinna Pedersen, Kamilla Rytter Juhl, Mathias Boe, Carsten Mogensen og Joachim Fischer.

Eller med andre ord: Creme de la creme af dansk double de seneste ti år.

De fem gennemrutinerede verdensklassespillere er med dags dato smidt ud af landsholdslejren, meddeler forbundet i en pressemeddelelse.

I forbundets optik er det et brud på en kollektiv spilleaftale, man har tegnet med spillerforeningen. Kort fortalt betyder den, at forbundet kan tegne landsholdssponsorater på vegne af alle spillere på det danske landshold, og det skete tidligere i år, da småkagefirmaet Danisa købte sponsorrettighederne til Sudirman Cup-holdets bluser. 

Det skriver Badminton Danmark.

Se også: Ærgerlig formand: Det koster os en VM-medalje

De fem spillere har nægtet at spille for Danmark som følge af den kollektive aftale, fordi deres individuelle kontrakter ikke tillader det.

Ingen andre rimelige udveje
'Det er derfor Badminton Danmarks klarer opfattelse, at spillerne har tegnet individuelle kontrakter, der er i modstrid med den kollektive spilleraftale, og spillerne har ikke vist vilje til at bringe deres individuelle kontrakter i overensstemmelse med den kollektive spilleraftale. Badminton Danmark ser derfor ikke andre rimelige udveje end at afbryde samarbejdet', skriver forbundet.

Det har følgende konsekvenser:

  • Spillerne stopper på landsholdstræningen
  • Spillerne får ikke længere støtte af Badminton Danmark
  • Badminton Danmark opsiger den individuelle landsholdsaftale med spillerne
  • Badminton Danmark udtager andre spillere til Sudirman Cup.

- Badminton Danmark har brug for at skaffe indtjening til elitearbejdet gennem landsholdet, og det har vi gjort i dette og andre samarbejder med Danisa. Det er ikke acceptabelt for forbundet, at spillerne har brudt den kollektive aftale ved at indgå personlige kontrakter, der er i modstrid med denne.

- Da spillerne desuden ikke har forsøgt at bringe dette i orden, er vi desværre blevet nødt til at stoppe samarbejdet, udtaler René Toft, formand i Badminton Danmark.

52 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere