Fik tæsk af verdens bedste

Efter et forrygende første sæt gik Viktor Axelsen i stå mod Kento Momota, der slog danskeren for 14. gang

Viktor Axelsen kunne ikke hamle op med verdensetteren. Foto: Rui Vieira/Ritzau Scanpix
Viktor Axelsen kunne ikke hamle op med verdensetteren. Foto: Rui Vieira/Ritzau Scanpix

Den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen kan fortsat ikke få skovlen under verdensetteren Kento Momota.

Momota tog sin 14. sejr i 15 indbyrdes opgør mod danskeren, da han vandt finalen i Malaysia Masters med 24-22, 21-11.

Efter at have tabt et medrivende og ekstremt velspillet første sæt på de yderste marginaler tabte Axelsen pusten i andet sæt, som aldrig blev spændende.

Man skal helt tilbage til februar 2014 for at finde Axelsens eneste sejr mod Momota, og japaneren har siden dengang etableret sig som verdens absolut bedste spiller.

Trods nederlaget demonstrerede Axelsen dog i første sæt, at topniveauet er højt. Han gik på banen med selvtillid, fik en kanonstart og trak med omhyggeligt spil Momota rundt i hjørnerne af banen.

Den lange dansker bragte sig foran 7-2, inden japaneren begyndte at få gang i sit nærmest fejlfri spil, der skaber lange dueller og stiller store krav til modstandernes fysik og tålmodighed.

Ved pausen i første sæt havde Momota tiltvunget sig initiativet og førte med 11-9.

Axelsen satte mere fut i kampen, men Momota formåede at sende stort set alle bolde tilbage over nettet, og spillerne hev efter vejret efter flere imponerende dueller.

Danskeren kom tilbage fra 13-18 og tilspillede sig tre sætbolde, som Momota afværgede, inden japaneren afgjorde et forrygende sæt, der varede i mere end en halv time.

Det kostede mange kræfter, og formentlig kostede det også Axelsen en stor del af troen på, at det skulle være dagen, hvor han endelig fik gjort det af med sit Momota-kompleks.

Efter at have tabt de første bolde i andet sæt, så han nærmest ud til at kaste håndklædet og lod udspille på kryds og tværs.

Det lignede en regulær ydmygelse, da Momota bragte sig foran 17-3, men Axelsen samlede sig og fik pyntet lidt på cifrene.

Nikolaj Jacobsen har en mulighed for at skifte Morten Olsen ind i truppen. Foto: Lars Poulsen Håndbold - 12. jan. 2020 - kl. 11:37 Overvejer stor beslutning

Nikolaj Jacobsen råber igennem. Landsholdet har bragt sig i en sårbar position med nederlaget, men EM kan stadig ende med en tur på podiet i Stockholm. Foto: Lars Poulsen Håndbold - 12. jan. 2020 - kl. 10:19 Efter forfærdelig start: Sådan vinder Danmark guld

Lasse Vibe er vendt hjem til Superligaen. Han var aldrig i tvivl om, at karrieren skulle fortsætte i Herning/Ikast. Foto: Anita Graversen Sport og Spil - Kald mig bare dumt svin: AGF var på ingen måde aktuel

FCK beder UEFA om hjælp i kampen mod pyroteknik. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Nødhjælp: FCK går til UEFA

10 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere