Forrygende start for Boe og Mogensen

Mathias Boe og Carsten Mogensen er klar til anden runde ved All England efter sikker åbningssejr

Carsten Mogensen og Mathias Boe fik en god start på deres sidste turnering sammen. Arkivfoto: Jan Sommer
Carsten Mogensen og Mathias Boe fik en god start på deres sidste turnering sammen. Arkivfoto: Jan Sommer

Badmintonspillerne Mathias Boe og Carsten Mogensen eksisterer endnu som doublekonstellation.

Onsdag spillede parret sig videre til anden runde ved All England med en sejr på 21-16, 21-11 over sydkoreanerne Choi Solgyu og Seo Seung Jae.

Den traditionsrige turnering i Birmingham er de to spilleres sidste sammen, inden de hver især træder ind nye doublekonstellationer.

De to danskere begyndte at trække fra efter 8-8 i første sæt, og herefter fik sydkoreanere aldrig kontakt før sidebyttet.

Kampbilledet var ikke meget forandret i andet sæt. Sydkoreanerne var kun med i starten og blev herefter sat af - især takket være en stærk dansk defensiv.

35-årige Carsten Mogensen og 38-årige Mathias Boe er den mest succesrige danske herredoublekonstellation i nyere tid.

Parret vandt fra 2009 til 2017 hele 16 Super Series-titler - blandt andet All England i 2011 og 2015.

Sidste år nåede de to også finalen ved All England, men tabte.

Derudover er det blevet til OL-sølv (2012), VM-sølv (2013), VM-bronze (2014), EM-guld (2012 og 2017) og guld ved European Games (2015) for at nævne de største resultater.

Mens parret var til herre-EM for landshold i 2016, faldt Carsten Mogensen om med en hjerneblødning, som gav en lang pause.

Senere nåede de verdenstoppen igen, men det seneste år har det knebet med at levere tidligere tiders resultater.

Se også: Bryder med makker efter 15 år - og rejser væk fra kæresten

Se også: Arvefjender i opsigtsvækkende dansk samarbejde

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere