Groteske scener: Faldt i søvn under dansker-kamp

Hans-Kristian Vittinghus nægtede at spille videre, før der var kommet liv i en linjedommer

Følg Badminton

Vi har alle været der.

En kamp er kedelig, og man keder sig. Øjenlågene bliver tungere, og man ender med at snorke så højt, at man vækker sig selv.

Men én ting er at dratte ned fra sofaen en sen aftentime derhjemme, noget andet er, når man er linjedommer ved en badmintonkamp på højeste niveau.

Og smid så lige scenen ind i ligningen også: Istora Senayan i Jakarta. Det vel nok mest larmende sted at spille badminton i verden. Måske på tværs af alle sportsgrene i virkeligheden.

Ikke desto mindre kunne en linjedommer bare ikke holde den kørende længe nok til at se afslutningen på herresinglekampen mellem indiske Lakshya Sen og danske Hans-Kristian Vittinghus.

Var ikke særlig tryg
Som TV 2 Sporten dokumenterer, stopper den danske veteran på et tidspunkt i 2. sæt op, da det går op for ham, at vedkommende er faldet i søvn, og han henleder øjeblikkeligt stigedommerens opmærksomhed på det.

- Han vågnede først, efter jeg snakkede flere gange til ham, sagde Vittinghus, der efterfølgende ville have manden skiftet ud. Det skete ikke.

I stedet kom kampens overdommer på banen og fik hanket op i vedkommende, der lovede at holde sig vågen resten af kampen, som Vittinghus endte med at tabe i to sæt.

- Jeg var ikke særlig tryg ved at skulle lade bolde gå på baglinjen, hvis manden ikke kunne holde sig vågen. Det var ret kritisk.

Kampen havde ikke hawkeye, det eletroniske system, der registrerer, om bolde er ude eller inde omkring linjerne. Derfor var linjedommerens betydning stor.

Du kan se tv-klippet, hvor Vittinghus stopper spillet her

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fik du læst:

Dansk stjerne indstiller karrieren

Så 66 forskellige massører på 17 måneder

Verdens farligste: Tre dødsfald på under en uge  

Mere fra Ekstra Bladet+

Vi kan ikke have en rigspolitichef, der lyver

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind