Hedt inferno venter danske VM-stjerner

Fuldstændig vanvittige fans er klar til at tage imod VM-deltagerne i badminton den kommende uge

Mathias Boe og Carsten Mogensen er blandt de bedste danske bud på en VM-medalje den kommende uge. (Arkivfoto: Jakob Jørgensen)
Mathias Boe og Carsten Mogensen er blandt de bedste danske bud på en VM-medalje den kommende uge. (Arkivfoto: Jakob Jørgensen)

Steen Skovgaard var flad. Det var hans makker, Flemming Delfs, også. De spillede VM-kvartfinale i den berygtede Istora Senayan-hal i Jakartas svimlende hede foran tusindvis af vilde indonesiske fans. Året var 1980, men Skovgaard husker det, som var det i går.

- Inde på banen ved siden af spillede en af deres yndlinge. Han vandt, og så gik hallen amok. 200-300 mennesker invaderede banen – også vores, og de sparkede til vores tasker og flasker og alt muligt. Vi måtte stoppe kampen. Det var helt vildt, og jeg har hverken før eller siden oplevet noget magen til. Men det var sgu meget godt, for så fik vi ti minutters pause, siger han og bryder ud i latter.

Pausen var givtig, Skovgaard og Delfs gik hen og vandt VM-bronze, mens Indonesien vandt guld i fire af de fem kategorier. Der er løbet meget vand gennem åen siden da, men forholdene for spillerne i hallen, Istora Senayan, er nogenlunde de samme.

- De ryger ikke længere inde i hallen, og der er også kommet aircondition. Men ellers er det det samme, siger Skovgaard og henviser til de voldsomme scener, der altid udspiller sig i Istora Senayan - Sportspaladset - direkte oversat, der regnes som en af klodens bedste hjemmebaner.

En højborg
Han bakkes op af Peter Gade, der igen og igen spillede i den berømte og berygtede hal i sin karriere. Han ved, hvordan det føles at have 15.000 mennesker imod sig.

- Det føles som om, de sidder oven på hinanden. Der findes andre haller, hvor der kan sidde flere mennesker. Men denne hal er ikke ret stor, og så sidder de tæt på banen, siger den tidligere All England-mester.

- Det er en af to-tre badminton-højborge i verden. De kan også noget et par steder i Malaysia, men der er hallerne større. Det er helt unikt i Jakarta, siger Gade.

Se årets bedste badminton-duel her

Danmark er repræsenteret af flere verdensstjerner, heriblandt Mathias Boe og Carsten Mogensen, der er seedet til en finaleplads i herredouble. Boe erkender, at det er en af de haller i verden, hvor det kan være sværest at forudsige begivenhedernes gang.

- Der er meget vind i hallen, og så kommer der et tryk på fra tilskuerne. Folk råber og hujer konstant, og man bliver mærket af det. En af mine første ture var som reserve for Thomas Cup-holdet i 2003. Jeg spillede heldigvis ikke selv, for så havde jeg tisset i bukserne, siger Boe om den overvældende oplevelse.

’De synger og danser’
- De har et organiseret orkester i hver ende, hvor der står nogle piger og styrer det. Det er rimelig koordineret. Og så følger resten af hallen med. De danser og synger. Brandmyndighederne herhjemme havde lukket den hal ved 8.000 tilskuere, men her er der 15.000, siger doublestjernen.

Med til Jakarta er også Mads Conrad-Petersen og Mads Pieler Kolding, der som 10. seedet render ind i hjemmebanefavoritterne og de forsvarende verdensmestre Mohammed Ahsan/Hendra Setiawan i kvartfinalen.

Christinna Pedersen og Joachim Fischer er et af to danske par i mixeddouble. (Foto: Jens Dresling)
Christinna Pedersen og Joachim Fischer er et af to danske par i mixeddouble. (Foto: Jens Dresling)
 

- Har du været der, spørger Conrad. – Hvis ikke, så se at komme ud og oplev det. Det er så langt fra dansk kultur. De skaber sig helt vildt. Herhjemme tænker vi for meget over, hvad sidemanden tænker. Det gør de ikke. De taber sutten fuldstændig. Det er håndbold i Tyskland gange to. Pludselig sidder der 10.000 og råber Indonesia, Indonesia, siger han.

Mathias Boe kender forholdene indgående efter mange år i verdenstoppen, og understreger, at de mange tilskuere ikke nødvendigvis er en modstander – og at de største udfordringer kan ligge andre steder.

Se også: Ekspert: Danmark får ingen VM-medaljer

- Varmen og den høje luftfugtighed gør, at vi spiller med aircondition. Det betyder meget vind, og man kan næsten flyve med drage derinde, så meget medvind og sidevind kan der være. Omvendt er det ens for alle, siger han.

Badminton - og intet andet
Generelt er danskerne vellidt i Indonesien, mens eksempelvis kineserne qua deres dominans ofte har publikum mod sig.

- De elsker selvfølgelig deres egne først, og så har de nogle stjerner, som er seje. Lee Yong Dae og Lee Chong Wei, siger Mathias Boe.

- Men møder vi danskere japanere eller kinesere, så holder de med os. Det er tydeligt at mærke, og det giver altid lidt ekstra, siger han.

Generelt er badminton i Indonesien noget andet end badminton i Danmark, selvom sporten er stor herhjemme.

- Det er nok lidt svært at sætte sig ind i. De har en helt anden form for idoldyrkelse end os. Peter Gade kan jo stadig gå frit på gaden herhjemme. Det kan han ikke dernede. Det tætteste er nok Caroline Wozniacki eller Nicklas Bendtner. Folk ville nok spærre øjnene op, hvis de så dem komme gående på gaden, siger Mads Conrad.

- I Indonesien spiller de badminton, og så gør de sådan set ikke så meget andet. Det er bare det største, og det bliver en kæmpe, kæmpe oplevelse, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer