Helt suveræn i hattrick-triumf

Viktor Axelsen triumferede i Swiss Open og tog dermed sin tredje individuelle turneringssejr i 2021

For tredje gang i år - og der ikke engang gået et kvartal - rakte danske Viktor Axelsen armene i vejret efter en finalesejr. Foto: Andrew Boyers/Ritzau Scanpix
For tredje gang i år - og der ikke engang gået et kvartal - rakte danske Viktor Axelsen armene i vejret efter en finalesejr. Foto: Andrew Boyers/Ritzau Scanpix

Badmintonspilleren Viktor Axelsen fortsætter sit suveræne niveau i 2021.

I søndagens finale i Swiss Open besejrede han sikkert stortalentet Kunlavut Vitidsarn fra Thailand 21-16, 21-6 og sikrede sig dermed tredje individuelle titel i år.

De to første titler sikrede han i januar, da den forgangne sæson blev afsluttet i Thailand.

Dermed er søndagens sejr hans første i 2021-sæsonen. Han var dog også med, da Danmark i februar vandt EM for blandede hold.

Axelsen og Vitidsarn to havde stået over for hinanden to gange tidligere. Senest i Thailand Open i januar.

Nederlaget til landsmanden Anders Antonsen er fortsat eneste gang i 2021, hvor Viktor Axelsen ikke er gået fra banen med en sejr. Foto: Jussi Nukari/Ritzau Scanpix
Nederlaget til landsmanden Anders Antonsen er fortsat eneste gang i 2021, hvor Viktor Axelsen ikke er gået fra banen med en sejr. Foto: Jussi Nukari/Ritzau Scanpix

Begge kampe endte med klare danske sejre, men det så kortvarigt ud til, at Axelsen skulle arbejde hårdt for en sejr i søndagens kamp.

Juniorverdensmester
Den ottendeseedede thailænder, der har vundet VM for juniorer tre gange, smed det meste tilbage over nettet.

Det resulterede i en række lange dueller. Kunlavut Vitidsarn havde i mange tilfælde held med at trække tempoet ud og så en overgang ud til at true danskeren.

Nede 10-12 strammede danskeren dog grebet og tog først fem og dernæst fire på point på stribe.

Nu så det pludselig svært ud for Vitidsarn, og Axelsen lukkede kort efter sættet med et knaldhårdt smash.

Helt overlegen
I andet sæt var der tale om ren opvisning.

Vitidsarn blev hurtigt hægtet af og kom først på tavlen, efter at den selvsikre dansker havde taget sættets otte første point.

Det blev kun til fem thailandske point yderligere i kampen, og Viktor Axelsen kunne dermed tage endnu et trofæ med hjem til samlingen.

Nederlaget til landsmanden Anders Antonsen i sæsonfinalen er fortsat eneste gang i 2021, hvor Viktor Axelsen ikke er gået fra banen med en sejr.

Der var også dansk deltagelse i mixeddouble-finalen, hvor Alexandra Bøje og Mathias Christiansen blev besejret af et par fra Frankrig.

Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen skal senere i kamp i finalen i herredoublen.

Hurtigløber forbedrer dansk rekord

Det var første gang for Guardiola

NBA ser kampe i andre lande som urealistisk i næste sæson

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter