Herredouble slår tyskere og fordobler dansk medaljehøst

Danmark er sikret to medaljer ved VM, efter at Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen fredag slog tysk par

Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen var stærkt spillende i fredagens kvartfinale. Foto: Julian Perez/Ritzau Scanpix
Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen var stærkt spillende i fredagens kvartfinale. Foto: Julian Perez/Ritzau Scanpix

Danmark er sikret to medaljer ved VM i badminton, der afvikles i spanske Huelva.

Fredag aften slog Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen tyskerne Mark Lamsfuss og Marvin Seidel i en hæsblæsende kvartfinale.

26-28, 21-13, 21-9 vandt danskerne, der nu er i semifinalerne og ligesom Anders Antonsen mindst sikret en bronzemedalje.

Lørdag venter det kinesiske par He Jiting og Tan Qiang, der overraskende er i semifinalerne.

Tyskerne kom ellers bedst fra start i fredagens opgør og var foran 11-8 i pausen i første sæt. Men danskerne havde på ingen måde tænkt sig at give noget væk.

Via godt spil og stor fight kom Astrup og Rasmussen tilbage og havde en sætbold ved 21-20. Den blev dog ikke udnyttet.

I stedet endte det i en hæsblæsende og nervepirrende stillingskrig, som tyskerne slutteligt vandt med 28-26.

Efter en tiltrængt pause, hvor der blev hevet efter vejret, fortsatte jævnbyrdigheden i andet sæt. I hvert fald frem til første pause, hvor den danske duo førte 11-9.

Herefter udnyttede Astrup og Rasmussen, at Siedel lavede en del uprovokerede fejl, hvilket udløste en sikker dansk sætsejr på 21-13.

Danskerne var ovenpå i tredje sæt og udspillede et modløst tysk par, der ellers havde vundet de to seneste indbyrdes opgør.

Tidligere på dagens sikrede Anders Antonsen sig en plads i semifinalerne, da modstanderen Lee Zii Jia trak sig med en skade i tredje sæt ved stillingen 11-1 til danskeren.

Antonsen er dermed også sikret mindst en bronzemedalje. Han møder i sin semifinale lørdag Loh Kean Yew fra Singapore, som sendte Viktor Axelsen ud i første runde.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag