Hjerneopereret stjernes OL-skæbne afgjort

Mathias Boe og Carsten Mogensen har fået afgjort deres OL-skæbne

Carsten Mogensen skal til OL med Mathias Boe (Foto: AP)
Carsten Mogensen skal til OL med Mathias Boe (Foto: AP)

Tilbage i februar faldt Carsten Mogensen om på et hotelværelse i den russiske by Kazan med en aneurismeblødning, men en hurtig hjerneoperation gik godt, og her fire måneder senere er han og makkeren Mathias Boe udtaget til OL, hvor de skal forsvare sølvet fra London i 2012.

- Jeg er utrolig glad og stolt over udtagelsen. Det har selvfølgelig været en hård kamp, men jeg har fået stor opbakning fra folk omkring mig. Fra trænerne, eksperterne og min familie, siger Mogensen i en pressemeddelelse.

- Efter operationen var noget af det første, jeg sagde til min familie, at jeg ville tilbage. Jeg vil selv bestemme, hvornår jeg stopper min karriere, og det er ikke nu. Mathias og jeg er ikke mætte, og vi vil vinde flere medaljer. Nu er vi klar til at give alt, hvad vi har i os frem mod OL – med stædighed, når man rigtig langt, siger Mogensen.

Se også: Usikkert om hjerneopereret badmintonspiller skal til OL

Se også: Sensationelt comeback: Hjerneopereret stjerne i OL-duel

Boe og Olesen er klar til OL (Foto: Peter Hove Olesen)
Boe og Olesen er klar til OL (Foto: Peter Hove Olesen)
 

De seneste uger har Badminton Danmark skullet vurdere, om Carsten Mogensen var tilbage på højt sportsligt niveauet, og sejren mod verdens nummer 10 i Indonesian Open overbevist forbundet.

- Vi så, at han leverede et præstationsniveau, der kan bygges videre på, så han ved OL sammen med Mathias Boe kan være medaljekandidat. Han tacklede desuden alle forholdene rundt om banen på en fin måde, siger forbundets sportschef Finn Trærup.

- Det kan godt være, at der er nogle lægebøger, som skal skrives om. Jeg er stadig fuld af forundring over, at han er kommet tilbage. Det har været en fantastisk udvikling, siger Trærup.

Boe og Mogensen er nummer otte på verdensranglisten, men Danmarks plads kunne også være gået til nummer ni Mads Pieler Kolding og Mads Conrad-Petersen.

- En af de ting, der har fået det til at tippe til Boe og Mogensens fordel, er, at de vurderes at have en fordel, når de spiller kampe i pressede situationer. Det har de bevist ved OL i London og efterfølgende ved VM,  siger Finn Trærup-Hansen.

Både Team Danmark og DIF kalder Mogens comeback en utrolig historie, og de bekræfter, at læger har givet grønt lys for Mogensens deltagelse ved OL.

Se også: Badmintonlægen efter hjerneblødning: Ved ikke om Mogensen kommer tilbage

Carsten Mogensen med kæresten Mie Skov. De to har dannet par siden OL i London og har sønnen Benjamin Noah sammen. (Foto: All Over Press) Sport og Spil Ramt af hjerneblødning: Vennerne savner dansk stjerne

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

11 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere