I modvind efter corona-udtalelse

Hans-Kristian Vittinghus mener, at coronavirus var til fare for mange andre end spillerne ved All England

Bazuki Muhammad/Reuters
Bazuki Muhammad/Reuters

- Set i bakspejlet er det gået ganske fornuftigt. Der er ingen spillere, der er blevet smittet.

Således forsvarede Det Internationale Badmintonforbunds (BWF) præsident, Poul-Erik Høyer, i Ekstra Bladet, at der i sidste uge blev spillet All England endda foran tilskuere på trods af risikoen for spredning af coronavirus.

Se også: Forsvarer udskældt beslutning: - Ingen blev jo smittet

Den danske herresinglespiller Hans-Kristian Vittinghus kritiserede allerede for en uge siden, at der blev spillet badminton i Birmingham, og Høyers udtalelse og forsvar falder ham for brystet.

- I går (torsdag, red.) sagde BWF-præsidenten, at det var den rette beslutning at afvikle All England, da ingen spillere blev smittede. Men hvordan ved han egentlig det, når det kan tage op til 12 dage, fra du bliver smittet, til du bliver syg, spørger Vittinghus retorisk på Twitter.

Hans-Kristian Vittinghus mener ikke, at det var forsvarligt at afvikle All England, når der var risiko for spredning af coronavirus. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Hans-Kristian Vittinghus mener ikke, at det var forsvarligt at afvikle All England, når der var risiko for spredning af coronavirus. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
 

Vittinghus peger på, at det ikke kun handler om turneringens deltagere.

- Hvad med trænere, fysioterapeuter, turneringspersonale og alle tilskuerne?

- Man kan på ingen måde vide nøjagtigt, hvor meget begivenheden medvirkede til at sprede virus, men det er indlysende, at det heller ikke gjorde noget for at begrænse det, fortsætter Vittinghus.

Også den danske doublespiller Mads Conrad-Petersen har kritiseret beslutningen. På Twitter bakker han Vittinghus op.

- Igen: Forfærdelig beslutning, lyder det kontant fra Conrad-Petersen.

Se også: Fanget i Afrika: Wozniacki går i karantæne

Se også: Skyndte sig til Danmark: - Det er mangel på respekt

Se også: Dolberg og Skov sikrer stort overskud i Silkeborg

Åge Hareide fik ikke lov at sætte punktum som dansk landstræner. Nordmanden går glip af EM. Foto: Jens Dresling Sport og Spil EM er udsat: Her er vinderne - og de store tabere

41 kommentarer
Vis kommentarer