Jan Ø. Jørgensen brager videre ved VM

15.-seedede Tommy Sugiarto var ingen hindring for Jan Ø. Jørgensen i anden runde af VM

En storspillende Jan Ø. Jørgensen sikrede sig en plads i tredje runde ved dette års VM. Foto: Dita Alangkara
En storspillende Jan Ø. Jørgensen sikrede sig en plads i tredje runde ved dette års VM. Foto: Dita Alangkara

Jan Ø. Jørgensen ramte et højt niveau, da han tirsdag spillede sig videre til tredje runde ved VM i badminton.

Den 31-årige dansker fejede i momenter indonesiske Tommy Sugiarto af banen og vandt 21-11, 21-15. Jørgensen er dermed klar til tredje runde - turneringens ottendedelsfinale.

Jan Ø. Jørgensen sad over i første runde, da franskmanden Brice Leverdez forinden havde trukket sig med en skade.

Han viste dog ingen tegn på rust mod Sugiarto, som halsede efter i første sæt.

Blot 15 minutter tog det for den dominerende dansker at tage sættet, og han fortsatte tempoet fra starten af andet sæt.

2-0 blev til 5-1, der blev til 9-2, og Sugiarto kunne slet ikke følge Jørgensens tempo.

Indoneseren vågnede en anelse op ved at vinde fire point på stribe, og kort efter sammensatte den 15.-seedede spiller en ny stime på fire point.

Tommy Sugiarto sneg sig op på 15-20, men danskeren smashede sejren hjem på første matchbold.

I tredje runde møder danskeren vinderen af opgøret mellem Heo Kwang-hee fra Sydkorea og Jonatan Christie fra Indonesien.

Ligesom Jørgensen fik Anders Antonsen en walkover i første runde på grund af et afbud. Han møder i anden runde Liew Daren fra Malaysia.

Også Hans-Kristian Vittinghus repræsenterede Danmark i herresingle, men han tabte i første runde til andenseedede Chou Tien Chen fra Taiwan.

En skade holder Danmarks største badmintonstjerne, Viktor Axelsen, ude af VM.

Se også: Tennis-stjerne ramt af kæmpe tragedie
Cristiano Ronaldo er populær i Juventus. Foto: ISABELLA BONOTTO/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold - 20. aug. 2019 - kl. 12:21 Dramatisk udvikling: Ronaldo erkender - betalte for tavshed
Se også: Skriver historie med triumf: - Folk lavede sjov med mit handicap

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere