Jubler med de danske verdensmestre: Det er vanvittigt!

Den tidligere badminton-darling Camilla Martin jubler over den danske Thomas Cup-sensation

Viktor Axelsen gav Danmark en perfekt start, da han bragte de rød/hvide foran med 1-0 (Foto: AP
Viktor Axelsen gav Danmark en perfekt start, da han bragte de rød/hvide foran med 1-0 (Foto: AP

De danske badminton-mænd skrev i dag historie, da det lykkedes dem at vinde den mandlige udgave af VM for hold, Thomas Cup.

I en spændende finale mod badminton-stormagten Indonesien lykkedes det Danmarks 3. single Hans Kristian Vittinghus at smashe sejren hjem i den femte og afgørende finalekamp ved verdenmesterskaberne i Kina.

Jublen kunne bryde ud hos synligt glade danske badminton-spillere og stab, og de rød/hvide faldt hinanden jublende om halsen.

Det er en kæmpe bedrift, de danske herrer præsterede, men for den almindelige dansker kan det måske være svært at forstå, hvor stort det her er.

Det samme gav en af de danske vindere Mathias Boe udtryk for i interview med TV2 Sport efter triumfen.

En ung Camilla Martin i 1999 - året hvor hun vandt VM på hjemmebane i Brøndby Hallen (Arkivfoto: Claus Bonnerup)
En ung Camilla Martin i 1999 - året hvor hun vandt VM på hjemmebane i Brøndby Hallen (Arkivfoto: Claus Bonnerup)
 

Den tidligere verdensmester i badminton Camilla Martin forstår godt, hvis trumfen ikke fylder så meget i Danmark, men hun jubler med de danske spillere og forklarer, hvor stort det er, især i Østen hvor de er tossede med spillet om den lille, hvide fjerbold.

- Et eller andet sted, så har Boe jo ret i det, han siger. For hvis man kigger koldt og kynisk på det, så er det bare større derude (i Asien, red.) end herhjemme.

- Det kan der nok ikke laves om på. Men det gør det bare endnu federe med det hold, Danmark har i dag. For det er ikke det mest naturlige, at det er dem, der vinder. Det, der gør det her stort, er, når man kigger på holdet tidligere, hvor folk som Peter Gade, Poul-Erik Høyer, Thomas Stuer Lauridsen og andre har været de dominerende, så er det rigtig stærkt, at det kan vindes med den trup, vi har i dag.

- Vi står foran en EM-slutrunde i fodbold, kan man sammenligne Danmarks bedrift i dag med en sejr ved Europamesterskabet?

- Den sammenligning kan man ikke helt lave, for det er nogle andre mekanismer. Jeg synes, det er enormt svært at sammenligne det. Men for spillerne er det nok fuldt ud på højde med det.

Jan Ø. Jørgensen vendte tilbage og bragte Danmark på sejrskurs i VM-finalen for hold (Foto: Jens Dresling) Badminton - 22. maj. 2016 - kl. 11:39 JAAAA: Historisk dansk VM-sejr - Danmark er verdensmestre

- Men en kæmpe bedrift er det vel?

- Det er en kæmpe bedrift. Selv til træning, hvor landsholdet spiller i Kina - sådan var det i hvert fald, da jeg spillede - står der på store banner i hallerne, hvor stort Thomas Cup er. For dem er en sejr i den turnering på højde med en sejr ved OL, og det kan nok være svært at forstå for danskerne. For det er jo en masse individuelle kampe i holdsporten. Men det er fuldstændigt vanvittigt, det de har præsteret.

- Du vandt selv VM-titlen i Brøndby Hallen i 1999. Hvad er størst? Din VM-sejr eller sejren i dag?

- Pyha, den er svær. For vi har jo haft flere verdensmestre... Nej, det er et tarveligt spørgsmål, så jeg må vælge politiker-svaret og sige, at det tæller lige meget, men okay, lige i dag synes jeg godt, at de kan få den titel, griner Camilla Martin, der i dag arbejder som studievært på TV3 Sport.

Her kan du se interviews med nogle af de glade, danske spillere efter guldpræstationen ved hold-VM. (Video: SNTV)

11 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere